Ledelse af innovation er en vigtig og nødvendig opgave for både administrative og politiske ledere – helt på linje med de øvrige offentlige ledelsesopgaver.
Særligt i en tid, der kalder på helt nye og radikale løsninger på vilde problemer som klimakrisen og den demografiske udvikling.
Innovationsbarometeret viser, at offentlig innovation ofte er igangsat af arbejdspladsernes egne ledere. Figuren nedenfor viser, at det gælder 39 procent af de offentlige innovationer. Næst efter medarbejderne er arbejdspladsens egen leder den hyppigste igangsætter af innovation.
Lederne kan tage initiativ til konkrete løsninger og de kan prioritere ressourcer til innovationsarbejdet. Lederne kan også bidrage til at skabe en kultur og nogle rammer, der øger medarbejdernes muligheder for at sætte deres faglighed innovativt i spil.
Arbejdspladsens nærmeste politiske ledelse også kan sætte gang i innovation. Det sker sjældnere, da det er 12 procent af innovationerne, der er igangsat af arbejdspladsens nærmeste politiske ledelse.
Politiske beslutningers betydning for innovation
I Innovationsbarometeret fokuseres der på to måder, hvorpå politiske beslutninger kan spille en rolle: For det første kan arbejdspladsens nærmeste politiske ledelse have indflydelse på innovationsarbejdet på arbejdspladsen.
For det andet kan nationale politiske beslutninger i form af fx ny lovgivning eller nationalt fastsatte krav påvirke innovationsarbejde både direkte og indirekte. Innovation kan fx være igangsat fordi arbejdspladsen skal leve op til nye nationale krav. Der kan også være tilfælde, hvor lovgivning opleves som en hæmsko for innovation.
være igangsat via politiske beslutninger fra den nærmeste politiske ledelse eller ny lovgivning og nationalt fastsatte krav.
For det andet kan både den nærmeste politiske ledelse og ny lovgivning være med til at fremme innovationen undervejs.
Svarene fra de offentlige arbejdspladser i Innovationsbarometeret viser, at politiske beslutninger på disse to måder spiller en positiv rolle i seks ud af ti offentlige innovationer:
Den rolle, politiske beslutninger spiller, er oftest at fremme innovationsarbejdet undervejs. 40 procent af de offentlige innovationer er fremmet af arbejdspladsens nærmeste politiske ledelse, mens 29 procent er fremmet af ny lovgivning og nationalt fastsatte krav.
Det sker sjældnere, at offentlig innovation er igangsat af politiske beslutninger. Her er det 12 procent af innovationerne, der er igangsat af den nærmeste politiske ledelse og 13 procent, der er igangsat pga. ny lovgivning.
Politiske mål som værdi
Innovation er mere end en god idé. En innovation skal være implementeret og have skabt værdi. Offentlig innovation kan skabe flere typer af værdi, og Innovationsbarometeret viser netop, at de innovationer, hvor politiske beslutninger spiller en positiv rolle, skaber mange typer værdi – oftest øget kvalitet.
Øget kvalitet opnås ikke kun ved de innovationer, hvor politiske beslutninger spiller en positiv rolle, men det er ikke overraskende, at det er den oftest opnåede værdi ved de politisk igangsatte innovationer.
Politikere går nemlig ind i politik med visioner om et bedre samfund, og borgerne vælger de politikere, der bedst repræsenterer deres værdier om det gode liv og samfund.
Når politiske beslutninger spiller en positiv rolle for innovation, sker det ofte, at indfrielsen af politiske mål er en af de værdier, innovationen har skabt. 37 procent af de offentlige innovationer, hvor politiske beslutninger spiller en positiv rolle, har indfriet politiske mål. Det er en højere andel end for alle andre innovationer.
Det er ikke overraskende. Når politikere fx igangsætter innovationer, følger der ofte specifikke politiske mål med, fx mere liv i lokalsamfund, uddannelse til alle unge, borgercentrerede digitale løsninger eller øget lighed i sundhed.
Læs mere om ledelse af innovation:
Fornyelse fra oven – når politikerne sætter præg på offentlig innovation
ARENA
Ledelse af digital innovation