Stigende krav og stramme budgetter – koblet med vilde og komplekse problemer – sætter den offentlige sektor under pres.
Økonomi spiller derfor en stor rolle i arbejdet med offentlig innovation. Men begrænset økonomi kan også spille en positiv rolle for offentlig innovation, fordi det understreger behovet for at tænke nyt.
Samlet spiller begrænset økonomi en positiv rolle i tæt på tre ud af ti offentlige innovationer.
Det dækker over at de offentlige innovationer er igangsat med økonomisk pres som en (af flere) årsager (14 procent) og/eller at innovationen har været fremmet af begrænset økonomi (22 procent).
Begrænset økonomi skaber effektivitet
Offentlig innovation er kendetegnet ved at have skabt en eller flere typer værdi for arbejdspladsen. Det er også tilfældet, når begrænset økonomi spiller en positiv rolle i offentlig innovation.
To ud af tre (67 procent) af de innovationer, hvor begrænset økonomi spiller en rolle, har skabt øget kvalitet. Godt halvdelen har øget tilfredsheden blandt medarbejderne (53 procent) eller skabt effektivitet (55 procent). Omkring en fjerdel har enten indfriet politiske mål (24 procent) eller givet borgerne øget indsigt i eller indflydelse på opgaveløsningen (23 procent).
Procentandelene for hvilken værdi der bliver skabt når begrænset økonomi spiller en positiv rolle, ligger tæt på procentandelene for offentlig innovation generelt. Den eneste signifikante forskel er, hvor ofte innovationerne skaber effektivitet. Her ser vi nemlig, at de innovationer, hvor begrænset økonomi spiller en positiv rolle, oftere skaber effektivitet sammenlignet med alle andre innovationer. Når begrænset økonomi er en drivkraft for innovation, lykkes man altså ofte med at spare nogle ressourcer efter implementering.
En ud af tre innovationer er hæmmet af begrænset økonomi
Begrænset økonomi kan således spille en positiv rolle for offentlig innovation. Men begrænset økonomi kan, ikke overraskende, også kan være en hæmsko.
Figuren nedenfor viser, at en tredjedel (34 procent) af offentlige innovationer i høj eller nogen grad er hæmmede af begrænsede økonomiske ressourcer. Det er en større andel end de 22 procent, der oplever, at begrænset økonomi fremmede innovationen.
Af de 15 hæmmere og fremmere, der spørges ind til i Innovationsbarometeret, er begrænset økonomi med længder den faktor, der oftest har været hæmmende for offentlig innovation (se også temasiden om hæmmere og fremmere af innovation).
Fremmede eller hæmmede begrænsede økonomiske ressourcer innovationen?
Finansiering af offentlig innovation
I Innovationsbarometeret spørges der eksplicit ind til, hvordan offentlige arbejdspladsers seneste innovation er finansieret. Andre former for ressourcer i form af fx arbejdstimer eller kompetencer er ikke direkte dækket af spørgsmålet.
Svarene viser, at i alt 12 procent af de offentlige innovationer har modtaget ekstern finansiering.
Fem procent har modtaget støtte fra danske offentlige støtteordninger eller puljer, fire procent fra samarbejdspartnere og fire procent fra private fonde. Én procent er støttet af udenlandske midler, fx nordiske midler eller EU-puljer.
Arbejdspladsens eget budget er typisk kilde til finansiering af offentlig innovation. Godt halvdelen (54 procent) af de offentlige innovationer er finansieret eller medfinansieret af arbejdspladsens eget budget.
Det sker også ofte, at offentlig innovation er støttet af centrale midler inden for arbejdspladsens egen kommune, region eller ministerområde. Det gælder nemlig for 18 procent af de offentlige innovationer. Fem procent er finansieret af andre kilder end de nævnte.
Endelig peger en fjerdedel af arbejdspladserne (26 procent) på, at den seneste innovation ikke krævede nogen særlig finansiering.
Oftere samarbejde ved ekstern finansiering
Der er mange forskellige samarbejdspartnere involveret i eksternt finansieret innovation.
Alle de aktører, der er spurgt til, forekommer oftere som samarbejdspartner i eksternt finansieret innovation sammenlignet med al anden innovation.
Der er samarbejdet med andre uden for arbejdspladsen om 96 procent af de eksternt finansierede innovationer, viser Innovationsbarometeret.
Blandt de hyppigste samarbejdspartnere for eksternt finansieret innovation er internt samarbejde i egen organisation (64 procent) og samarbejde med offentlige arbejdspladser inden for samme sektor (31 procent) (fx hvis en kommune samarbejder med en anden kommune).
Fonde er også en hyppig samarbejdspartner i eksternt finansieret innovation. Der er samarbejdet med fonde om tre ud af ti (30 procent) eksternt finansierede innovationer. Det peger på, at fonde i mange tilfælde ikke 'bare' afleverer en pose penge, men er en aktiv medskaber af innovation.
Genbrugt innovation er sjældent eksternt finansieret
Offentlig innovation er kendetegnet ved, at arbejdspladserne ikke altid behøver at udvikle deres egne løsninger. Mange arbejdspladser har samme opgaveløsning, oplever de samme problemer og kan have gavn af de samme løsninger.
Derfor kan offentlig innovation også være løsninger, som arbejdspladsen har kopieret eller ladet sig inspirere til andetsteds fra. Langt de fleste innovationer (74 procent) er i større eller mindre grad genbrug af andres løsninger.
Det er ikke genbrug af innovation, der tiltrækker ekstern finansiering. Innovationsbarometeret viser, at kun 12 procent af tilpassede og seks procent af kopierede innovationer er finansieret eller medfinansieret af eksterne midler. De eksterne midler er hyppigere hos de innovationer, der er nyudviklede og altså er 'den første af sin slags'. Her er 22 procent (med)finansieret af eksterne midler.
Læs mere om økonomi og finansiering af innovation:
Finansiering af innovative offentlige indkøb i Europa