OBS: Dette arrangement er afholdt!
Informationsmøde: Tilskud til fælleskommunalt innovationspartnerskab
CO-PI lancerer ny tilskudsmulighed: 3 mio. kr. til et fælleskommunalt innovationspartnerskab, der skal føre til nye inkontinensløsninger. Vil du høre mere? Så deltag i vores digitale informationsmøde.

Nye inkontinensløsninger skal øge borgernes værdighed, forbedre arbejdsmiljøet og frigive tid i plejesektoren – og skabe værdifulde erfaringer til brug ved andre borgerbehov.
Siden marts 2023 har en række kommuner samarbejdet med CO-PI og Danish Life Science Cluster om skaleringsprocessen 'Sammen om løsninger til inkontinens', der fokuserer på nye løsninger til bedre udredning og pleje af inkontinens blandt borgere i plejebolig.
10 kommuner har allerede tilsluttet sig processen ved at ved at underskrive en hensigtserklæring, og det står fortsat åbent for alle kommuner at deltage.
Nu lancerer CO-PI en tilskudsmulighed på 3 mio. kr., der efter åben ansøgning i konkurrence vil blive tildelt ét projektkonsortium med mindst tre kommuner.
Større skala i efterspørgslen
Midlerne skal gå til medfinansiering af et fælleskommunalt innovationspartnerskabsudbud, som fører til nye inkontinensløsninger.
Tilskudsmuligheden skal skabe større efterspørgsel efter nye løsninger, hvilket vil øge private virksomheders muligheder for at investere i udviklingen af nye løsninger.
Det er et krav, at arbejdet gennemføres som et udbud efter innovationspartnerskabs-proceduren. 90 procent af tilskuddet fra CO-PI skal anvendes til køb af tjenester eller varer fra private virksomheder.
Kommunerne gennemfører selv udbuddet og vælger selv leverandør(er). Alle kommuner kan søge, så længe kravene er overholdt.
Hør mere på informationsmødet, som foregår digitalt den 7. februar 2025 kl. 10.00-11.00.
På mødet får du information om:
- Hvordan kommuner kan søge om medfinansiering gennem CO-PI's tilskudsmulighed.
- Krav og kriterier for at deltage, herunder behovet for samarbejde mellem flere kommuner.
- De to sammenhængende hovedspor i indsatsen:
-
- Udvikling af nye inkontinensløsninger gennem innovationspartnerskabsudbud. Her kan konsortier af kommuner ansøge. Tilskuddet tildeles ét vindende konsortium.
- Forberedelse af en fællesoffentlig IoT-platform, der vil øge mulighederne for at skabe effekt ud af de nye inkontinensløsninger. Her kan kommuner ikke ansøge, men det vindende konsortium af kommuner (se 1. ovenfor) tilpligtes af samarbejde med FUT – Fælles Udbredelses af Telemedicin, der i 2025 gennemfører et Proof of Concept for IoT-platformen.
- Ansøgningsprocessen og tidsplanen for udbud og udviklingsforløbet.
- Hvordan der etableres samarbejde mellem det vindende projektkonsortium af kommuner og FUT-Systemforvaltningen (Region Midtjylland) om arbejdet med Proof of Concept for IoT-platformen.
Mulighed for at deltage i følgegruppe
Kommuner, der har interesse i feltet, men ikke ønsker at ansøge om tilskud og drive processen, kan tilslutte sig en følgegruppe, der med mellemrum orienteres på onlinemøder.
Kommuner i følgegruppen vil få tilbudt at tegne option på det innovationspartnerskabsudbud, som andre kommuner gennemfører.
Vil du med i følgegruppen – eller har du spørgsmål? Skriv til seniorprojektleder Anne Marie Berg på [email protected].
Program:
Kl. 10.00: Velkomst og introduktion v. Ole Bech Lykkebo, programchef i CO-PI
Kl. 10.10: Gennemgang af puljens formål, krav og muligheder.
Kl. 10.30: Information om ansøgningsproces og tidsplan.
Kl. 10.45: Spørgsmål og afslutning.
Kl. 11.00: Tak for i dag.
OBS: Dette arrangement er afholdt!
Tilmelding:
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.
Målgruppe:
Kommunale ledere, projektledere og medarbejdere med ansvar for innovation, velfærdsteknologi, digitalisering og udbud.