Hvordan kommer jeg i gang? Og hvad gør jeg så? Hvilken vej er bedst – og hvorfor?
Spørgsmålene er mange, metoderne endnu flere.
CO-PI er mange års innovationserfaring samlet på ét sted. Vi deler gerne ud. De 18 tips er genveje, dirty tricks og gode råd – og fordelt på de tre typiske faser i en innovationsproces.
Vores 18 tips til dit innovationsarbejde:
Fase 1
Udforskning og
problemforståelse
1. Just do it. You start by starting
2. For-vent-nings-af-stem-ning
3. Spørg en uden for dit system
Fase 2
Udvikling/tilpasning af
nye løsninger
Fase 3
Ibrugtagning og
implementering
11. Pral af de tidlige resultater
13. Prioriter og led implementering
På tværs af alle faser
1. Just do it. You start by starting
Undgå illusionen om en perfekt plan fra begyndelsen. Din plan og dine forestillinger vil alligevel ændre sig undervejs. Hvordan du kommer i gang? Bevæg dig væk fra dit skrivebordsarbejde med at forsøge at analysere og tænke dig frem til en fuldstændig forståelse af problemerne.
Gå i gang med at undersøge i felten og eksperimenter dig frem til nye forståelser af, hvordan problemet ser ud. Følg fx en medarbejders arbejdsdag, gå på gaden eller i jobcenteret og spørg tilfældige borgere, hvordan de oplever en situation. Undgå også at forelske dig i løsninger tidligt i innovationsarbejdet.
2. Husk at forventningsafstemme processen
En innovationsproces har uforudsigelige elementer. Vi ved som regel ikke hvilken løsning, vi ender med, og vi kender ikke fra begyndelsen alle nødvendige aspekter af problemet. Forventningsafstem fra starten og løbende med relevante beslutningstagere om, hvordan I arbejder med de uventede drejninger og de løbende valg, der skal træffes, så alle har de bedste forudsætninger for at bidrage til innovationsarbejdet.
Afklar også rammerne for evaluering af innovationen - hvad er det vigtigt, at I kan svare på, når innovationsarbejdet afsluttes? Hvilken slags data er det særligt vigtigt, at I får skaffet undervejs og afslutningsvist?
3. Spørg en uden for dit system
Tænk på, at andre må have samme type problem. Hvem kan jeg spørge? Er der nogen, der måske har en oversigt over andre, der sidder med dette problem? Bare det at tale med én person kan hjælpe dig videre. Hvis det ikke giver noget, så ring til nogle af dine kolleger på andre arbejdspladser, som du måske tidligere har arbejdet sammen med eller har mødt.
Tal under alle omstændigheder med flere om problemet – ideelt også de borgere og medarbejdere, der oplever problemet – før I for alvor går i gang med at udvikle løsninger. Identificér personer udefra, der kan hjælpe jer med at se de blinde vinkler, og involver dem tidligt, så I kommer rundt om problematikken og behovet.
4. Husk borgere og virksomheder
Det offentlige innovationsarbejde handler om nye løsninger til gavn for borgere og virksomheder. Ekspertinnovation, som sætter al vores store faglige ekspertviden i spil, er én vej til innovation.
Men det er også en rigtig god idé at huske de borgere og virksomheder, der skal have gavn af de nye innovative løsninger – og som måske kan hjælpe med at udvikle og levere dem. Det øger sandsynligheden for, at I får udviklet en træfsikker løsning, der giver værdi for borgeren eller virksomheden.
Hvordan gør jeg i praksis?
Anne Marie Berg, seniorprojektleder i CO-PI:
‟Borgere og virksomheder kan inddrages direkte ved fx at interviewe dem eller observere deres handling i de situationer innovationsarbejdet er fokuseret på. Du kan også have dem mere indirekte med ved at centrere innovationsarbejdet om fx personaer eller viden om en problemstilling set fra borgerens eller virksomhedens perspektiv.
Inddragelsen kan også ske i samarbejder på tværs af offentlige og private aktører. Fx ved at flere offentlige organisationer sammen definerer et behov for udvikling af fremtidige løsninger målrettet borgere eller virksomheder.”
5. Få organisationen med fra starten
Innovationssproget rummer en masse brugbare forståelser, processer og værktøjer, men kan også af andre i organisationen opleves som bullshit-bingo. Tag jer tid til at sætte ord på, hvordan I arbejder med at udforske problemet, og hvad I håber på, der kommer ud af innovationsarbejdet.
Tænk over, hvem der tales til, så dialogen bliver ligeværdig og reel – og vær forberedt på at tage imod kritiske spørgsmål og giv jer tid til at vurdere kritikkens relevans for innovationsarbejdet. Ingen bryder sig om pseudoprocesser, så tag ansvaret for at gøre innovationsarbejdet indholdsrigt, relevant og konkret for modtagerne i organisationen. På den måde lægger I tidligt fundamentet for, at resultaterne implementeres bredt og giver værdi.
6. Lav en markedsundersøgelse
I mange tilfælde vil det behov, I har beskrevet i jeres organisation, ikke være unikt. Der kan allerede eksistere en løsning, der dækker hele eller dele af jeres behov. Lav en gennemgang af relevante løsninger gennem en desktopanalyse. Hent løsningerne hjem, arranger demonstrationer eller 1:1-møder med de virksomheder, der har udviklet dem, med henblik på at blive klogere på det, der allerede er på hylderne. Det vil både give jer bedre forståelse af jeres eget behov og af den potentielle løsning.
Samtidig får virksomheder indsigt i det marked, de skal målrette deres produkter og relevant feedback på deres løsninger. Vær opmærksom på at give virksomheder lige adgang til unik viden om jeres konkrete behov, så I ikke skaber ulige konkurrence.
Hvis en løsning allerede eksisterer, kan I springe produktinnovationen over og arbejde videre med tilpasning og implementering. (Læs: Forelsk dig ikke i en løsning, inden I beslutter jer for et indkøb). Hvis løsningen kun løser en del af behovet, kan I undersøge, om der er grobund for at samarbejde om videreudvikling, så jeres behov bliver mødt i en fremtidig løsning.
7. Vær nysgerrig på fortiden
Hvad gjorde I sidst, nogen prøvede at løse netop det problem? Hvad virkede godt eller mindre godt ved det forsøg? Hvad kan I lade jer inspirere af nu? ”Det har vi prøvet før” har slået mange tilløb til innovative tilgange ned.
Undersøg, hvad der er prøvet før, som en del af din vidensindsamling, og vurder om omstændighederne er de samme eller anderledes i dag: Er der bedre chancer for, at I kan komme godt i mål nu? Eller eksisterer de samme barrierer stadigvæk som noget, der faktisk kræver nye tilgange/løsninger? Gå på opdagelse i gamle innovationer og find ud af, hvad du kan lære fra dem og overvej, om det kan bruges nu.
8. Find en ven, der kan noget andet
Ingen kan alt – og det er okay. Sammen kan vi det hele: Hvis du er god til kvalitative data, så find en ven, der er dygtig til kvantitative data. Hvis du er god til at få ideer og koble ting på nye måder, så find en ven, der er god til at samle og eksekvere.
Tænk også i diversitet: Forskning i grupper, der samarbejder om innovation, viser tydeligt, at diversitet er en fordel. Tommelfingerregel: Helst ikke mere end 70 procent af nogen slags – køn, alder, etnicitet, faglighed, erfaringer, plads i hierarkiet osv. Så er I flere til at få øje på problemet og komme på løsninger, udtænke kloge strategier og organiseringer.
9. Brug kreative benspænd
Kvantitet er bedre end kvalitet, når du genererer ideer. Du kan (og skal) altid sortere og kvalificere senere. Vær heller ikke for fin til at stjæle idéer fra andre. Afsæt tiden til at få mange idéer, og hold jer selv fast i idegenereringsfasen – også når det begynder at føles udfordrende. Alt innovationsarbejde kan gå i stå, og selv de største idégeneratorer og eksplorative udforskere kan løbe tør for inspiration. Her kan det være nødvendigt at ruske op i processen med kreative benspænd, der udfordrer tankegangen.
Hvordan gør jeg i praksis?
Majken Præstbro, innovationsspecialist i CO-PI:
‟Det er en god idé at trække på forskellige fagligheder, positioner og perspektiver i forhold til problemstillingen for at få flest idéer i spil. Men kreative benspænd er også et godt værktøj til at skubbe processen videre. Sørg for at tilpasse de kreative benspænd til processen og deltagerne. Nogle gange kan det give mening at gå med de meget originale: Hvad hvis det var en sang?
Andre gange kan benspændet være tættere på opgaven: Hvad hvis målgruppen var en anden, der ikke var budget, det skulle være en fysisk løsning eller at brugerne ikke skulle bevæge sig for at anvende løsningen.”
10. Forelsk dig ikke i en løsning
I takt med at din problemforståelse bliver større, former der sig også idéer til løsninger af problemet. Det er nemt at blive forelsket i en løsning tidligt i processen, da der endelig kommer svar på banen og resultater, der kan vises til beslutningstagere.
Sørg for at teste løsningen af med de målgrupper, innovationsarbejdet drejer sig om. Få deres input til at vurdere om den løsning, du er ved at forelske dig i, faktisk er værdifuld for dem. Her er det nødvendigt at forholde sig kritisk til tilbagemeldingerne og ikke være for fin til at droppe løsningen, hvis ikke den lever op til deres og jeres egne forventninger. Det er mere ressourcekrævende at implementere en løsning, der ikke fungerer på lang sigt, end at forblive i udviklingsfasen.
Hvordan gør jeg i praksis?
Niels Jakobsen, kreativ partner i CO-PI:
‟Lav en simpel skitse eller prototype, som I – gerne tidligt i processen – hurtigt og billigt kan afprøve. Hvis det ikke virker efter hensigten, kan I nemt lave den om. Prøvehandlinger og prototyper er gode til at teste den fremtidige situation og få øje på sammenhænge mellem de enkelte led.
Prototypen behøver ikke være magen til den løsning, I arbejder henimod, men den skal gerne have samme funktioner i samme rækkefølge som den, I sigter efter. Prøvehandlinger og prototyper er ikke kun relevante ved produktinnovationer og digitale løsninger, de kan bruges ved fx politikudvikling, nye processer og arbejdsgange.”
11. Vis værdien tidligt
Jo tydeligere værdien af innovationsarbejdet er, jo nemmere er det at få implementeret forandringen. Tænk gerne på, hvornår I kan vise den første synlige værdi – også selv om den er lille.
Det skal helst være noget meget konkret, som medarbejdere uden innovationsfaglighed kan forstå og mærke. Tag afsæt i, hvad borgere, medarbejdere eller beslutningstagere gerne vil vide om resultaterne af innovationsarbejdet og sørg for at samle data, der kan understøtte de fortællinger. Det kan være korte videoklip, der demonstrerer en gevinst ved løsningen, en casebeskrivelse på intranettet eller i nyhedsbrevet eller på fællesmøder, hvor medarbejderne har mulighed for at afprøve løsningen og stille spørgsmål.
12. Evaluering løfter din innovation til næste niveau
Når din evaluering følger hele innovationsprocessen, får du mulighed for at fastholde de overvejelser og justeringer, der laves undervejs. Det gør det lettere for andre at følge med i innovationsarbejdet, og lettere at vise den forskel innovationen gør. Har evaluering ikke været en del af jeres indledende innovationsarbejde, så husk på, at det er aldrig for sent at gå i gang – og at det ikke er mindre vigtigt af den grund.
Hvordan gør jeg i praksis?
Lene Krogh Jeppesen, chefkonsulent i CO-PI:
‟Fortæl beslutningstagere og dem der er i nærheden af innovationsarbejdet, hvad der er kommet ud af jeres hårde, lærerige og forhåbentligt også sjove arbejde. Hvilke resultater har I skabt for hvem? Hvad lærte I undervejs? Var nogle forudsætninger særligt vigtige for, at I skabte resultaterne? Og hvilke fejltrin begik I undervejs, som andre med fordel kan holde sig fra?
Når du deler dine resultater, viden og erfaringer, er du med til at styrke spredningen af innovation og hjælper derved andre godt i gang med deres innovationsarbejde, da de kan lære af jeres proces. Der er tips og tricks at hente i Grønspættebogen til, hvordan du så let som muligt kan evaluere din innovation.”
13. Implementering skal prioriteres og ledes
Implementeringsdelen af innovationsarbejdet får ofte ikke nok fokus. Derved risikerer man at innovationsarbejdets resultater ikke høstes, når der ’skiftes’ til drift-mode. Ledelsesansvaret er alfa omega for, at en løsning bliver prioriteret efter, at spotlyset er slukket. Læg en plan, der tydeliggør hvilke ledere, der har ansvaret for, hvilke dele af implementering af løsningen. Vær også opmærksom på, at jeres løsning måske ikke har topprioritet hos dem, der faktisk skal udføre den. Identificer nogle nøglepersoner, som kan holde fokus på 'det nye' og skabe begejstring hos andre medarbejdere.
14. Gør det svært at gøre det gamle
Man kan aldrig få alle med på det nye, og da vi mennesker er store vanemennesker, vil det ofte være nemmere at gøre, som man plejer. Hvis man vil have større succesrate med at skabe forandringen, er det nødvendigt at gøre det gamle svært. Fjern gamle produkter, hvis jeres løsning erstatter et produkt eller sæt en helt ny kontekst, hvis løsningen er en ny service. Husk også at finde de arbejdsgange og rutiner, der skal aflæres og fjern incitamenter, der belønner den gamle adfærd.
15. Involver samarbejdspartnere og leverandører
Selvom I har været gode til at involvere borgere, virksomheder og medarbejdere i de første faser og derfor tænker, at nu kan I bare køre på med implementering, så husk på at det ikke er gjort med det. Tænk især over, hvordan I får involveret eksterne parter i implementeringen – både dem, der direkte er en del af løsningen, men også dem i periferien. Alt det, der sker i snitfladerne, kan nemt få indflydelse på jeres implementeringsarbejde.
Hvordan gør jeg i praksis?
Ole Bech Lykkebo, programchef i CO-PI:
‟Har I haft en eller flere private virksomheder med i innovationsarbejdet, så husk også at involvere dem i implementeringen af den nye løsning. Hvis det fx er en ny teknologi, der skal implementeres, gælder det om at udnytte den ekspertviden – både om produktet og om implementeringen – som virksomheden har. Vær opmærksom på, at leverandøren også oplever ejerskab for implementeringen. I deler behovet for at blive klogere på, hvad der fungerer og hvad der skal ændres nu og her eller i de næste versioner af en innovation.
Ved at sikre god implementering er chancerne for skalering og spredning meget større, hvilket både giver merværdi for den offentlige part og den involverede virksomhed.”
16. Husk politikerne
Hvilke politiske visioner og mål kobler jeres innovationsarbejde sig til? Hvad er de overordnede politiske dagsordener, som jeres innovationsarbejde understøtter? Hvilke roller vil jeres politikere indtage i innovationsarbejdet?
Lav ikke kun det tjek i begyndelsen af innovationsarbejdet, men vend tilbage til politikerne og deres rammesætning undervejs. Fx når I skal træffe valg om, hvilken vej I skal gå videre, hvem I skal samarbejde med eller når der er vigtige delresultater. Husk også at fortælle politikerne, hvad der kom ud af innovationsarbejdet. De står – sammen med den administrative ledelse – på mål for, at skattekronerne bliver brugt bedst, og der skabes gode resultater til gavn for borgere og virksomheder.
Hvordan gør jeg i praksis?
Lotte Rømer Grove, strategisk konsulent i CO-PI:
‟Læg fra starten af innovationsarbejdet sammen med sekretariatet en plan for, hvordan det afklares med politikerne, hvornår og hvordan de ønsker at blive inddraget undervejs i innovationsarbejdet. Det er særligt vigtigt for det innovationsarbejde, som er mere radikalt.
Vores undersøgelser viser, at en bred politisk opbakning og det at følge med løbende gør politikerne mere trygge ved innovationsarbejdet. God inddragelse og fornemmelse af, hvad der sker, reducerer oplevelsen af risiko ved det radikale innovationsarbejde.”
17. Tegn, tegn, tegn
Ikke for at gætte, men for at flette... alles tanker og ideer komplette. Tegne for at komme hele vejen rundt. Tegne for at fastholde – tegne for at forstå. Tegne for at tænke. Tegn med alt der kan tegne, på alt der må tegnes på. Først når I tegner eller bygger en model af det, I ser for jer og taler om, fx problemet, sammenhænge eller løsningen, kan I se, om I forstår hinanden og ser ens på opgaven. Det er særligt vigtigt i samarbejder på tværs af forskellige fagligheder, organisationer og sektorer.
18. Træn nysgerrigheden
Vaner, procedurer og rutiner får driften til at køre løbende. Men omverden, teknologi og mennesker forandrer sig. Så øv dig i at stille nysgerrige spørgsmål til, hvorfor I gør, som I gør. Svar som "sådan er det bare" eller "det har vi altid gjort" kan sagtens følges op af flere nysgerrige spørgsmål som: "Hvem gavner den her måde at gøre tingene på?", "Hvem er den nuværende praksis vigtig for?", og "Hvis vi skulle starte forfra i dag, hvordan ville vi så gøre tingene?". Den nysgerrighed kan være afsæt for mindre inkrementelle innovationer og startskuddet til større innovationsarbejder om radikalt at nytænke opgaveløsningen.
