Konference og markedsdialog: Grønt Gearskifte 2.0 - fra hensigt til handling

Kom med når et stærkt partnerskab af offentlige bygherrer inviterer til konference og markedsdialog om emissionsfrie arbejdsmaskiner. Det sker den 16. september 2024 i CPH Conference i København.

Med Grønt Gearskifte sætter vi fart på udviklingen af flere emissionsfrie arbejdsmaskiner på offentlige byggepladser. 

Men det handler om mere end et skifte væk fra diesel. Det handler også om trivsel, arbejdsmiljø og folkesundhed.

Kort sagt mindre støj, røg og møg. Og en omstilling hvor hele værdikæden arbejder sammen i et partnerskab. 

Konferencen og markedsdialogen afholdes den 16. september 2024, kl. 11.00-17.30, i CPH Conference, Tietgensgade 65, 1704 - København V.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. 

Vil stille krav om emissionsfrie arbejdsmaskiner

Partnerskabet 'Sammen om emissionsfrie arbejdsmaskiner' underskrev i november 2023 en fælles hensigtserklæring om at de som offentlige bygherrer stiller krav om brug af emissionsfrie arbejdsmaskiner i fremtidige bygge- og anlægsprojekter. 

Vi inviterer dig til at være med på Grønt Gearskifte 2.0 – fra hensigt til handling, hvor bygherrerne viser, hvor langt de er kommet med skiftet.

Deltag i dialogen og få konkrete værktøjer

Deltag i dialogen om, hvordan de aktive indsatser kan styrkes endnu mere mellem værdikædens aktører, og hvad der skal til for at nå helt og hurtigere i mål.

Hør også om internationale erfaringer og få konkrete værktøjer med hjem fra dagen - lige til at omsætte i din organisation.

Kom og vær med til at drive udviklingen fremad mod emissionsfrie maskiner. 

Tilmeld dig Grønt Gearskifte 2.0 - Fra hensigt til handling

Udfyld formularen herunder og tilmeld dig nu.

Foreløbigt program

11:00 Ankomst og frokost

12:00 Velkommen til Grønt Gearskifte 2.0 – fra hensigt til handling
Ved Center for Offentlig-Privat Innovation. 

12:20 Bygherrerne på scenen: Sådan toner vi grønt gear!
- Hør, hvordan bygherrerne vil sætte handling bag hensigtserklæringen de underskrev til Grønt Gearskifte i november 2023. 

12:45 Virtuelt besøg på emissionsfri byggeplads 

13:10 Markedsdialog
- Bygherrerne præsenterer udvalgte projekter og inviterer til projektspecifik dialog med markedet om de gode løsninger for konkrete byggepladser.  

14:30 Pause 

14:50 Leverandørpanel: Investering i omstilling 

15:10 Workshop: Udvikling af fælles opgaver og strategier

15:55 Partnererklæringer: Samarbejde for fremtidens løsninger
- Offentlige og private medlems -og brancheforeninger præsenterer, hvordan de med konkrete initiativer vil understøtte bygherrerne i omstilling til emissionsfrie bygge- og anlægspladser. 

16:20 Opsamling og afslutning
Ved Center for Offentlig-Privat Innovation.

16:30 Et glas og netværk

Det praktiske:

Hvornår: Den 16. september 2024, kl. 11.00-17.30- CPH Conference, Tietgensgade 65, 1704 - København V. 

Målgruppe: Alle beslutningstagere og praktikere i anlægsprojekters interne og eksterne værdikæde, som kan bidrage til eller har interesse i udvikling af emissionsfrie løsninger.

Pris: Gratis.