3 eksempler på grønne indkøb, der virker

Selv små ændringer i indkøb kan gøre en stor forskel for klimaet. Få inspiration fra Aarhus Kommune, Esbjerg Kommune og Ærø Kommune på, hvordan grønne valg bliver en del af hverdagen.

Billede: Grønne indkøb behøver ikke at handle om broccoli og porrer. Det kan også handle om kontorartikler, skraldebiler og arbejdstøj.

Hvert år forbruger og indkøber kommunerne varer og tjenesteydelser for over 100 milliarder kroner.

Det giver kommunerne en central rolle i at minimere klimaaftrykket og miljøbelastningen fra indkøb.

Men hvordan omsætter man det potentiale til konkret handling?

I CO-PI arbejder vi med innovative offentlige indkøb

I CO‑PI understøtter vi innovative offentlige indkøb fra idé til implementering – og sørger for, at indkøb bliver en drivkraft for innovation.

Ved at udvikle ny viden og konkrete værktøjer hjælper vi myndigheder, organisationer og leverandører med at opdage, udfordre og dække deres behov på nye måder – både når markedet er umodent, og når løsninger eksisterer men kan forbedres.

Her er fire eksempler på, hvordan vi arbejder:

  • Tidlig behovsafdækning med brugere og leverandører – vi faciliterer workshops og dialoger for at konkretisere udfordringer, før man skriver krav til udbud.
  • Markedsdialog fra start – vi understøtter, at potentielle leverandører inddrages tidligt for at kortlægge eksisterende muligheder og innovationstiltag.
  • Procesmodel til innovative indkøb – vi har udviklet en klar model med faser, milepæle og evalueringspunkter, så processerne er robuste og læringsbaserede
  • Udvikling af nyt værktøjskatalog – værktøjerne understøtter blandt andet kravformulering, dialogdesign og evaluering af innovative løsninger.

3 gode eksempler på grønne indkøb

Herunder kan du finde tre gode eksempler på grønne indkøb i den offentlige sektor, som du kan hente idéer fra – eller tyvstjæle. 

Det er ikke CO‑PI, der har stået bag projekterne, men vi deler dem her, fordi de viser, hvad der virker – og kan inspirere andre til at gøre det samme.

Fra diesel til dialog: Randers skifter gear med el-skraldebiler

Billede: I Randers er 80 procent af affaldstømningen nu elektrisk – og resultatet er mindre CO2, mindre støj og et bedre arbejdsmiljø for skraldemændene.

Randers Kommune ønskede som led i sine klimaplaner og politiske målsætninger at reducere CO2-udledningen fra skraldebilerne. Det skulle ske, samtidig med at kommunen kunne opretholde en effektiv affaldsindsamling for borgerne.

Teknologiske begrænsninger og de logistiske krav til skraldebilerne skabte dog tvivl om, hvorvidt elektrificering ville være muligt. Kommunen måtte afveje miljøhensyn, økonomiske aspekter og praktisk gennemførbarhed.

Løsningen

Randers Kommune valgte at prioritere elektrificering af skraldebilsflåden som en del af et nyt EU-udbud. Forud for beslutningen gennemførte kommunen en markedsdialog med både eksisterende leverandører og producenter af skraldebiler. Her blev forskellige drivmiddelalternativer som gas, brint og HVO (hydrotreated vegetable oil) diskuteret, men elbiler blev vurderet som det mest bæredygtige og fremtidssikrede valg.

Resultater

Den nye kontrakt sikrede, at 80 procent af beholdertømningerne i kommunen nu håndteres af elbiler, mens resten udføres af HVO-drevne biler. Overgangen har medført en betydelig reduktion i kommunens CO2-udledning, selvom præcise beregninger stadig er under udarbejdelse i samarbejde med leverandørerne. 

Ud over de miljømæssige gevinster har projektet forbedret forholdene for både skraldemænd og borgere. Skraldemændene har fremhævet den reducerede støj og
fraværet af dieselos som en væsentlig forbedring af deres arbejdsmiljø. Samtidig oplever borgere i byområderne mindre støj fra skraldebilerne. 

Økonomisk har den lange kontraktperiode gjort det muligt for leverandørerne at afskrive de dyrere elbiler over en længere periode, hvilket har medført, at tømmeprisen for borgerne ikke er steget markant.

Vil du vide mere?

Kontakt Allis Jakobsen, konstitueret sektionsleder, Affald og Genbrug, Randers Kommune, Tlf.: 89 15 16 88, mail: [email protected]

Fra engangsplast til grønnere vaner: Rødovre Kommune på vej mod mindre plastforbrug

Billede: Rødovre tester mere bæredygtige alternativer til engangsplast – som plissebægre i pap – og halverer forbruget af plastbægre på plejehjem.

Rødovre Kommune har en ambition om at reducere forbruget af engangsplastikprodukter og udviklede derfor en plaststrategi i 2021. En væsentlig del af plastikforbruget foregår på plejehjem, i daginstitutioner og andre kommunale institutioner. Det kan fx være medicinbægre, plastikposer og engangsservice.

Løsningen

Rødovre Kommune påbegyndte en grundig kortlægning af plastikforbruget og identificerede nøgleområder, hvor der kunne implementeres mere bæredygtige alternativer.

Et centralt initiativ var udskiftningen af traditionelle plastikmedicinbægre med plissebægre i pap. Plissebægrene blev valgt, da de kan bruges til medicin i fast form, uden at man går på kompromis med hygiejnekravene.

Indkøbsafdelingen spillede en central rolle i processen ved at undersøge markedet for bæredygtige alternativer og præsentere løsningerne for de relevante institutioner.

Samtidig blev brugerne, såsom plejepersonale og forstandere på plejehjem, inddraget for at sikre, at de nye løsninger opfyldte deres behov. For at understøtte implementeringen blev løsningen testet på flere plejehjem over en periode på tre til seks måneder, og personalet blev inddraget i at evaluere produktets funktionalitet og brugervenlighed.

Resultater

Overgangen til plissebægre har resulteret i en halvering af brugen af plastikmedicinbægre på de plejehjem, som indgik i testforløbet. De nye plissebægre er endnu ikke implementeret i resten af kommunen. Der er stadig miljømæssige udfordringer ved at bruge plissebægre, da de forbrændes efter brug, men de er produceret af et mere miljøvenligt materiale.

Derudover har dialogen og samarbejdet med plejehjemmene skabt en bedre forståelse for brugernes behov og arbejdsgange, hvilket har styrket relationerne mellem kommunens afdelinger og institutioner. Dette har gjort det lettere at implementere nye bæredygtige tiltag og projekter fremadrettet.

Kommunen har også identificeret områder, hvor der kan ske yderligere forbedringer. Fx er der stadig udfordringer med at finde miljøvenlige alternativer, der er hygiejnisk forsvarlige, i sektorer som hjemmeplejen og socialforvaltningen, uden at det kræver ekstra ressourcer til nye vaskeprocesser.

Vil du vide mere?

Kontakt Caroline Maria Buch, programleder og klimakonsulent, Miljø og Forsyning, Rødovre Kommune, på telefon 36 37 71 87 eller mail: [email protected] 

Fra bøf til klimavenlige kantiner: Aalborg skærer ned på klimaaftrykket med data og dialog

Billede: Et kilo oksekød eller 61 kilo avocado? I Aalborg blev klimadata og køkkendialog til nye kostvaner og lavere CO2-aftryk i kommunens kantiner.

Aalborg Kommune ønskede at reducere klimabelastningen fra kommunens fødevareindkøb. Fødevareområdet blev identificeret som et oplagt indsatsområde på grund af det store potentiale for at reducere CO2-aftrykket.

På baggrund af målingen af klimabelastningen inden for fødevareområdet blev der lagt fokus på kantiner og køkkener i kommunale institutioner.

Løsningen

Aalborg Kommune havde en ambition om at reducere CO2-aftrykket i de kommunale køkkener gennem lokale adfærdsændringer. Målet var at give køkkenpersonalet værktøjer til at træffe mere klimavenlige valg uden at gå på kompromis med deres arbejdsgange eller budgetter. 

Forud for projektet var der blevet udviklet en intern CO2-beregningsmodel til kortlægning af klimabelastningen fra fødevareindkøb. Modellen er baseret på data fra kommunens indkøbsfakturaer og gør det muligt at identificere forskelligheden i de enkelte køkkeners klimabelastning.

Da oksekød er den klart mest klimabelastende fødevarekategori, blev reduktion af oksekødsforbruget i første omgang udvalgt som det primære fokusområde.

Resultater

Indsatsen har givet målbare effekter, hvor forbruget af oksekød i kommunens kantiner er reduceret med to tredjedele, hvilket har reduceret fødevareindkøbenes  samlede CO2-belastning med en tredjedel. Disse resultater er opnået uden at indføre forbud mod oksekød eller stramme regler, men alene gennem vidensformidling.

Køkkenpersonalet har fortalt, at ændringerne har været lettere at implementere end forventet, og flere kantiner har taget initiativ til helt at udfase oksekød. En kantine gik eksempelvis fra at være den mest klimabelastende til at være en af de mindst klimabelastende efter at have fjernet oksekød fra menuen.

Derudover har workshopperne skabt en større forståelse og et større engagement blandt køkkenpersonalet, og mange har efterspurgt flere opfølgende arrangementer.

Projektet har givet inspiration til og erfaringer med at fremme klimavenlige adfærdsændringer, som der nu arbejdes på at overføre til andre indkøbsområder, såsom kontorartikler og forbrugsartikler.

Vil du vide mere?

Kontakt Malene Schøler, bæredygtighedsagent, Aalborg Kommune, tlf.: 22 11 17 60,  e-mail: [email protected]

🔥 Tilmeld dig CO-PI-brevet

  • Få flere gode eksempler – og nyheder om CO-PI's aktiviteter og arrangementer, brugbare værktøjer, nyttig viden og inspiration.
  • Udkommer 2-4 gange om måneden.