Fra pulje til praksis: Kommuner lærer af hinanden gennem netværk
Billede: I løbet af 2023 og 2024 blev der afholdt tre fysiske netværksmøder i Vestdanmark og tre fysiske netværksmøder i Østdanmark. 51 kommuner deltog begge år – billedet er fra 2024.
Hvordan kan nye idéer og erfaringer i ældreplejen leve videre – og komme flere til gavn – efter projektperioden er slut?
Det spørgsmål har Sundhedsstyrelsens forsøgt at besvare ved at etablere netværk, der skal styrke spredning af erfaringer og løsninger.
Her kan kommuner dele erfaringer og støtte hinanden i arbejdet, så god viden ikke går tabt.
Gode idéer skulle bringes videre
Netværkene udspringer af puljen 'Styrket omsorg og nærvær i ældreplejen', som blev udmøntet fra 2020 til 2022.
Formålet med puljen udvikle og afprøve nye veje til at styrke omsorg og nærvær for borgerne. Et centralt formål med puljen var mål var også at undersøge, hvordan erfaringerne kunne bruges og overføres til andre kommuner.
Derfor blev der oprettet netværk, hvor kommuner og private aktører kunne mødes og udveksle viden undervejs.
"Netværkene blev etableret som en måde at sikre, at gode idéer ikke gik tabt, men kunne bringes videre til andre kommuner," forklarer Rasmus Højer-Pedersen, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen og projektleder på projektet.
Kæmpe værdi i at skabe et fælles rum
Rasmus Højer-Pedersen har netop oplevet, at gode erfaringer ellers forbliver i den enkelte kommune.
"Vi oplever ofte, at puljer bliver lukket, og så er det uklart, hvad der sker derefter. Men her har vi faktisk sikret, at der er et forum, hvor kommuner kan fortsætte erfaringsudvekslingen," siger han.
Med netværkene har kommunerne fået en platform, hvor de kan dele deres indsigter og lære af hinandens erfaringer – også efter projektperioden.
"Vi har set en kæmpe værdi i at skabe et fælles rum, hvor kommuner kan mødes og tale åbent om deres udfordringer og løsninger. Kommunerne oplever, at det giver noget særligt at kunne sparre med andre, der står i samme situation," siger Rebecca Amalie Struwe Kjeldsen, fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen og projektmedarbejder på projektet.
Fakta: Sundhedsstyrelsens spredningsnetværk
Netværkene blev oprettet for at dele erfaringer fra puljen ’Styrket omsorg og nærvær’ og understøtte, at ny viden om organisering og nærvær i ældreplejen kunne komme flere kommuner til gavn – også efter puljens afslutning.
Format og deltagere
- De første netværksmøder foregik digitalt i 2021-2022 for projekter, der havde fået tilsagn om støtte.
- Herefter blev seks fysiske netværksmøder (tre i Vestdanmark og tre i Østdanmark) afholdt efter puljens udløb i 2023. Seks nye fysiske netværksmøder blev afholdt i 2024.
- 51 kommuner har deltaget i de fysiske netværk (26 fra Vestdanmark, 25 fra Østdanmark).
- Netværksmøderne har bestået af en blanding af oplæg og temadrøftelser, workshops og gruppearbejde samt en 'bazardag', hvor kommunerne delte konkrete værktøjer og metoder i en markedsplads-lignende workshop.
Evaluering og fremtid
- Kommunerne har evalueret netværkene positivt og efterspurgt fortsættelse. De har et stort ønske om både fysiske og online møder fremover.
- Nye netværksaktiviteter planlægges i det nyoprettede Videnscenter for Ældrepleje, som understøtter implementeringen af den nye ældrelov. Der er endnu ikke defineret målgrupper og præcise formål for de kommende netværk
Fra velfærdsteknologi til kompetenceudvikling
Puljen 'Styrket omsorg og nærvær i ældreplejen' var på en kvart milliard kroner og rummede en lang række forskellige projekter – fra afprøvning af nye velfærdsteknologier til kompetenceudvikling af medarbejdere i hjemmeplejen.
Under selve puljeperioden deltog kommunerne i online netværksgrupper, dannet ud fra projektfaglige fællesnævnere.
Erfaringerne herfra og den store efterspørgsel på fortsat videndeling blev afsæt for, at Sundhedsstyrelsen i 2023 og 2024 opstartede nye, fysiske netværksmøder i øst og vest – denne gang åbne for alle kommuner og private leverandører efter først-til-mølle-princippet.
Faste teams optog kommunerne mest
Mange af forsøgskommunerne i puljen var optaget af nye organisationsformer i ældreplejen – herunder faste og tværfaglige teams samt nye visitationsformer.
Derfor besluttede man, at netværket i 2023 skulle tage fat på netop de temaer, fordi de også optager mange andre kommuner i landet.
Som optakt til netværksmøderne blev der afholdt onlinemøder med deltagere fra hele landet for at afdække, hvilke emner og udfordringer inden for organisering og faste teams, der optog kommunerne mest – og sikre, at netværksdagene tog afsæt i deres behov.
"Der er stor forskel på, hvor langt kommunerne er. Nogle har implementeret faste teams fuldt ud, mens andre stadig er i den indledende fase. Netværkene har givet en mulighed for at spejle sig i hinanden og få inspiration til, hvordan man kan gribe det an."
Stor forskel på, hvor langt kommunerne er
Faste teams handler om at skabe mere kontinuitet for borgerne og et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne. Men implementeringen har ikke været uden udfordringer, fortæller Rasmus Højer-Pedersen:
"Der er stor forskel på, hvor langt kommunerne er. Nogle har implementeret faste teams fuldt ud, mens andre stadig er i den indledende fase. Netværkene har givet en mulighed for at spejle sig i hinanden og få inspiration til, hvordan man kan gribe det an."
Den nye ældrelov, som er på vej, har også skabt et behov for videndeling.
"Pludselig var det ikke kun et netværk om gode praksisser – det blev et forum, hvor vi kunne diskutere, hvad ældreloven betyder i praksis for kommunerne," forklarer han.
Fået inspiration fra Spredningsguiden
I arbejdet med netværkene har Sundhedsstyrelsen fået inspiration fra CO-PI's Spredningsguide.
Guiden er inddelt i seks faser, der hjælper med at strukturere dialogen, når man vil dele erfaringer og viden om en innovativ løsning. Den gør det nemt at dele og genbruge innovation. Download og prøv Spredningsguiden:
Stor efterspørgsel på mere netværk
Siden de første netværk blev etableret, har der været stor efterspørgsel på fortsatte møder og sparring. Evalueringerne viser, at kommunerne ser stor værdi i at dele erfaringer med hinanden – ikke kun om faste teams, men også om bredere organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer i ældreplejen.
"Vi kan se, at mange kommuner har brug for et forum, hvor de kan vende deres erfaringer, også efter at de første faser af implementeringen er overstået," siger Rebecca Amalie Struwe Kjeldsen.
"Netværkene har skabt en unik mulighed for at lære af hinanden og finde løsninger sammen," fortsætter hun.
Tre takeaways fra spredningsnetværkene
1. Skab en balance mellem struktur og fleksibilitet
Netværkene fungerede bedst, når der var en vekselvirkning mellem oplæg, erfaringsudveksling og konkrete workshops. For meget styring kunne hæmme den åbne dialog, mens for lidt struktur kunne gøre møderne usammenhængende. En blanding af fastlagte temaer og plads til deltagernes behov skabte mest værdi.
2. Gør videndeling praksisnær og anvendelig
Deltagerne efterspurgte konkrete redskaber og løsninger frem for udelukkende strategiske diskussioner. Formater som 'bazardagen', hvor kommuner delte erfaringer og værktøjer direkte med hinanden, blev særligt godt modtaget. Når viden er let at omsætte i praksis, øger det chancen for, at den rent faktisk bliver brugt.
3. Inddel deltagere efter deres erfaringsniveau
Nogle kommuner var langt med faste teams, mens andre stadig var i opstartsfasen. Det skabte en udfordring, hvor de mest erfarne nogle gange følte, at de gav mere, end de fik. Fremtidige netværk kan have gavn af at matche deltagere efter, hvor de er i implementeringsprocessen, så de får mest muligt ud af erfaringsudvekslingen.
Viden, der er skabt, må ikke gå tabt
Sundhedsstyrelsen planlægger nu nye netværksaktiviteter i regi af det nyoprettede Videnscenter for Ældrepleje, forklarer Rasmus Højer-Pedersen.
"Vi arbejder på at udvikle et mere fleksibelt netværksformat, hvor vi fx kan kombinere fysiske møder med online sparring. Det vigtigste er, at vi ikke lader den viden, der er skabt, gå tabt," siger Rasmus Højer-Pedersen.
"Ældreplejen står over for store forandringer, og det er vigtigt, at vi i fællesskab lærer sammen og af hinanden," afslutter han.
VIL DU VIDE MERE?
Du er velkommen til at kontakte:
Rasmus Højer-Pedersen
Specialkonsulent, Enhed for Ældre og Demens, Sundhedsstyrelsen
93 51 85 15 | [email protected]
Rebecca Amalie Struwe Kjeldsen
Fuldmægtig, Enhed for Ældre og Demens, Sundhedsstyrelsen
21 32 28 94 | [email protected]
Kontakt
Kommunikationsansvarlig
[email protected]
61813103
