Millionbesparelser og CO2-reduktion: Kommuner kan vinde stort ved at genindbygge råstoffer

Hvert år kører tusindvis af lastbiler land og rige rundt med sand, grus og sten. Men hvad nu, hvis vi kunne genbruge det, vi allerede har opgravet – og samtidig spare millioner? 

En ny analyse fra CO-PI og COWI dokumenterer, at kommuner og forsyningsselskaber kan opnå enorme klima- og økonomigevinster ved at genindbygge materialerne direkte på anlægsstedet. 

Faktisk kan kommuner og forsyningsselskaber kan reducere CO2-udledningen med op til 99,8 procent og omkostningerne med op til 98 procent ved at genindbygge vejfæstningsmaterialer direkte på anlægsstedet. 

Stort potentiale – også i mindre projekter 

Med kommunale udgifter til vejvedligeholdelse på cirka 5 mia. kr. årligt er potentialet for både CO2-reduktion og millionbesparelser markant – også i mindre projekter.  

Analysen 'Potentiale ved genindbygning af råstoffer' er udarbejdet i forbindelse med CO-PI’s skaleringsproces 'Sammen om mindre råstofforbrug'. 

Skaleringsprocessen samler en lang række offentlige bygherrer om at finde nye løsninger, der kan forbedre og reducere forbruget af råstoffer i offentlige anlægsprojekter. 

Eksemplerne viser, at der, uanset projektstørrelse, er mulighed for markante besparelser, hvis genindbygning systematisk inddrages fra starten. Potentialet vil dog variere afhængigt af lokale forhold og tidligere praksis. Tallene skal betragtes som estimater for det maksimale mulige udbytte.

Erfaringer fra skaleringsprocessen

Men hvorfor er genindbygning ikke allerede standard? 

Kommunerne er i stigende grad begyndt at arbejde cirkulært i bygge- og anlægsprojekterne fortæller Lærke Møller Sandsdalen, der er seniorprojektleder i CO-PI og projektleder på skaleringsprocessen.  

Den praksis er dog endnu ikke så udbredt i anlægsprojekterne, og bygherrer og leverandører kan stadig opleve væsentlige barrierer. 

Lærke Møller Sandsdalen peger på, at det kan være svært at få adgang til arealer og at opnå tilladelser til at lagre materialer, indtil de skal genindbygges. 

"Genindbygning af råstoffer har et stort potentiale, men det kræver, at alle involverede fra starten, deler målsætninger om at reducere behovet for nyopgravede materialer. Det kan i mange tilfælde kræve opbakning fra kommunalpolitiske beslutningstagere," siger hun. 

Tænk genindbygning ind fra start og inddrag hele værdikæden

Erfaringerne fra partnerne i skaleringsprocessen viser, at råstofforbruget bør tænkes ind allerede i projektets tidlige faser. Medarbejdere i forvaltningen skal samtidig have den nødvendige viden om lovgivning og materialer for at træffe de rigtige beslutninger. 

"I partnerskabet ser vi, at flere bygherrer er villige til at påtage sig risici, som fx sætningsskader ved genindbygning af eksisterende materialer i mindre vej- og stiprojekter. Det åbner op for at gentænke kravene til brugen af jomfruelige råstoffer," siger Lærke Møller Sandsdalen. 

Skaleringsprocessen understreger også behovet for ensartet myndighedsbehandling på tværs af kommuner – fx gennem fælles paradigmer for genindbygning af råstoffer og jord. Dette er særligt vigtigt i tværkommunale forsyningsprojekter. 

Tag fat på markedsdialogen tidligt

Endelig spiller dialog med entreprenører og producenter om krav til, hvad der kan genindbygges, en afgørende rolle.  

I visse tilfælde kan dialog føre til, at bygherrer vælger at acceptere risici ved at tillade genindbygning af jord, på trods af gældende krav. 

"Med et øget fokus på at reducere råstofforbruget har kommunerne mulighed for at opnå endnu flere gevinster i forskellige typer anlægsprojekter, som fx byggemodning, klimasikring, forsyningsprojekter og private anlægsprojekter. Vi håber, at vi med analysen kan give flere kommuner inspiration til at tage skovlen i den anden hånd og dermed få udnyttet de potentialer, der ligger i at genindbygge eksisterende materialer," siger Lærke Møller Sandsdalen. 

Vil du vide mere? Tøv ikke med at række ud til os.