Mit yndlingsværktøj til innovation: Det kvalitative interview - lyt aktivt, vær nysgerrig og pak ekspertrollen væk

Alle, der arbejder med innovation i den offentlige sektor, anvender en række værktøjer og metoder. Det kan være alt fra digitale platforme, apps og guides til fysiske værktøjer som fx plancher, post-its eller spil. 

I en ny serie spørger CO-PI en række aktører inden for offentlig og offentlig-privat innovation om deres bedste værktøj eller metode til innovation.

Denne gang spørger vi Randi Lehmann Boesen, specialkonsulent og udviklingskoordinator i Syddansk Sundhedsinnovation.

Syddansk Sundhedsinnovation er en enhed under Region Syddanmark og fungerer som projektorganisation, konsulenthus og videnscenter.

Hvordan arbejder du med innovation i din organisation?

I Syddansk Sundhedsinnovation har vi fokus på at udvikle og implementere innovative løsninger, primært i sundhedssektoren. Som projektorganisation driver vi projekter, der blandt andet kan omfatte digitalisering af patientforløb og implementering af telemedicinske løsninger.

Som konsulenthus tilbyder vi ekspertise og rådgivning inden for teknologiudvikling, grøn omstilling, brugerinddragelse, procesfacilitering og meget mere. Gennem konferencer, fyraftensmøder og temadage deler vi vores erfaringer og viden.

I mit arbejde er jeg meget opsøgende og har altid mange dialoger i gang med forskellige aktører for at forme samarbejder og partnerskaber, der sammen kan løfte en problemstilling. Det er typisk medarbejdere og ledere på sygehuse, i kommuner, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og NGO’er, jeg samarbejder med.

Derudover løser jeg konsulentopgaver, særligt med fokus på at forstå problemer og behov og facilitere samskabelse af løsninger. Det kan være svært at komme omkring siloerne og skabe samarbejder på tværs, og det stiller store krav til metodevalg og værktøjer.

Hvad er din yndlingsmetode i innovationsarbejdet?

Det er svært at udpege en enkelt yndlingsmetode. Der er virkelig mange metoder og tilgange, der fortjener en plads på podiet. 

Jeg kunne ikke forestille mig at arbejde med innovationsprocesser uden solide værktøjer til procesplanlægning. De er for mig fundamentet, når jeg skal involvere andre via møder, workshops og undervisning. Her er jeg særligt glad for mine drejebøger og for designstjernen, der guider overvejelser om formål, deltagere, miljø, form og roller.

Og så er jeg stor fan af Simon Sineks ’Golden Circle’, der minder os om at starte med ”why” – hvorfor gør vi det her? Det er altid en god måde at skabe engagement og ejerskab hos de involverede

Hvis jeg endelig skal nævne en metode, der har været omdrejningspunktet i hele mit professionelle liv, er det den kvalitative, udforskende tilgang til at forstå udfordringer og behov i dybden. 

Særligt det semistrukturerede, kvalitative interview, hvor man er nysgerrig på den andens perspektiv og verdensbillede, giver altid indsigter og svar, man ikke havde tænkt på at spørge om.

Det at komme ’ud af sit eget hoved’ og være åben for andres perspektiver og det at tale med personer med forskellige roller, baggrunde, alder og køn giver altid uundværlige vinkler på en problemstilling.

Hvordan kom du i gang med metoden?

Jeg er uddannet antropolog og har dermed lært den kvalitative tilgang at kende under studiet og feltarbejder blandt så forskellige grupper som langturschauffører, officersaspiranter og healere i Indonesien.

I de sidste 15 år har jeg brugt metoderne i sundhedssektoren i Danmark for at forstå udfordringerne og behovene, inden vi kaster os ud i at finde på løsninger. 

Hvilken forskel gør metoden for dig?

Den kvalitative tilgang hjælper mig med at forstå problemerne fra forskellige aktørers perspektiv. Det være sig medarbejdere, ledere, patienter, pårørende, teknikere mfl. Ofte er det overraskende, hvor meget man kan lære af selv få interviews.

For eksempel kan en håndfuld interviews med sygehuspersonale og patienter give værdifuld indsigt, der udfordrer og forfiner ledelsens prioriteringer og antagelser om, hvor og hvordan de skal sætte ind.

Hvis jeg skal blive lidt nørdet, oplever jeg, at det kvalitative interview kan noget meget forskelligt, når det udføres med én person ad gangen og når det udføres med flere som et fokusgruppeinterview.

Når flere personer interviewes samtidig kan de inspirere hinanden i deres besvarelser, stimulere hinanden til nye perspektiver og belyse en problemstilling fra mange forskellige vinkler. Interviewet med én person kan skabe en særlig nærhed, hvor det bliver muligt at komme helt i dybden. 

En praktisk udfordring er ofte, at det kan være svært at få arrangeret det fysiske møde, fx med en person, der har en travl hverdag med job og familie eller en ældre, der fx ikke har bil. Her er min erfaring, at interviews over videomøder og telefon ofte giver rigtig meget værdi og skaber muligheden for fleksibilitet.

Det væsentlige er altid, at man tilpasser interviewet og spørgsmålene ud fra det menneske, der har indvilliget i at dele sine tanker med én. 

Hvad er dine bedste råd til andre, der vil arbejde med metoden?

1. Kom i gang og skab tillid: Du behøver ikke have perfekt styr på metoden fra start. Bare du fokuserer på at skabe en god og tillidsfuld stemning, er du rigtig godt på vej. Vær meget opmærksom på ikke at give den person, du interviewer, præstationsangst over at skulle ’være klog og sige det rigtige’.
2. Lyt aktivt og pak ekspertrollen væk: Det vigtigste er, at du har en intention om at se tingene fra den andens perspektiv. Hvilket indebærer at turde indtage en position, hvor du ikke er eksperten på emnet, men lytter til den andens viden, holdninger og erfaringer. Den andens perspektiv på, hvad der er væsentligt inden for emnet, I taler om, er som regel vigtigere end at du får besvaret den sirlige liste af spørgsmål, du har skrevet i din interviewguide.
3. Vær nysgerrig og forfølg det uventede: Nogle af de bedste indsigter kommer, når samtalen tager en uventet drejning. Så stil mange åbne spørgsmål, som ikke kan besvares med ’ja’ eller ’nej’ og opfordr til uddybninger og eksempler. Hvis du kan bevare tålmodigheden og nysgerrigheden, kan du få ahaoplevelser om det, du ikke vidste, at du ikke vidste om problemet eller emnet.
4. Lydoptag samtalerne og indhent samtykke: Det gør det lettere at fange detaljer. Husk at informere om formålet og indhente samtykke.