Innovationscafé: Kunstig intelligens - fra hype til værdi

Kunstig intelligens rummer et enormt potentiale. Alligevel oplever mange, at vejen fra begejstring til konkrete resultater er lang. Det kræver nemlig mere end blot at købe teknologi – det stiller krav til kultur, organisering, etik, data og ledelse.
Så hvordan skaber man de rette rammer for at arbejde med kunstig intelligens? Hvordan udvikler vi de nødvendige kompetencer? Og hvordan sikrer vi, at løsningerne forankres, så de faktisk skaber værdi?
Få viden og inspiration
I denne Innovationscafé dykker vi ned i, hvad der skal til for at skabe de rette forudsætninger, så AI ikke blot bliver endnu et buzzword – men et værktøj, der skaber reel værdi.
Du får indblik i konkrete eksempler og inspiration til, hvordan du kan lykkes med at skabe organisatoriske og strategiske rammer, der gør AI brugbart i praksis.
Innovationscaféen foregår digitalt den 31. oktober 2025 kl. 09.00-10.00.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
Nogle af spørgsmålene vi søger svar på:
- Hvordan bevæger vi os fra hype til handling med kunstig intelligens?
- Hvilke forudsætninger – organisatoriske, etiske, data- og kompetencemæssige – skal være i spil for at høste værdien?
- Hvad kan vi lære af både succeser og barrierer fra praksis?
Du kan møde:
- Mike Müller, digitaliseringskonsulent i Frederikssund Kommune, er en del af et ambassadørfællesskab, der arbejder med at analysere og forbedre arbejdsgange. Med fokus på smartere løsninger, digitalisering, RPA og AI er målet at styrke kommunens kapacitet og bringe kunstig intelligens i spil i den daglige opgaveløsning.
- Nelli Schubert Jensen, faglig chef for databeskyttelse i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune, arbejder med at sikre, at brugen af data og nye teknologier sker lovligt og ansvarligt. Hun har mange års erfaring med databeskyttelse og informationssikkerhed – både fra den private sektor, Folketinget, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune – og har særligt fokus på, hvordan juraen kan understøtte innovation med kunstig intelligens.
Tilmeld dig Innovationscaféen
Innovationscaféen afholdes den 31. oktober 2025.
Ved at trykke tilmeld accepterer du, at CO-PI opbevarer og behandler dine persondata i forbindelse med arrangementet. Læs CO-PI's persondatapolitik
Hvordan foregår det?
En Innovationscafé er et kort og uformelt format, hvor du både får inspirationsoplæg om et emne og mulighed for at netværke og have dialog i mindre grupper.
Efter en kort introduktion til dagens tema ved Lene Krogh Jeppesen, innovationspartner i CO-PI, skyder Mike Müller og Nelli Schubert Jensen caféen i gang med to inspirationsoplæg om, hvordan man kan arbejde med forudsætningerne for at høste værdien af kunstig intelligens.
I mindre grupper er der derefter dialog om vigtige pointer fra oplæggene og om erfaring fra egen praksis – samt opsamling på, hvilke spørgsmål det fortsat er vigtigt at få svar på.
Med inspiration fra spørgsmål formuleret i gruppesamtalerne får vi igen de to eksperters viden i spil.
Det praktiske:
Hvornår: Innovationscaféen afholdes den 31. oktober kl. 09.00-10.00 på platformen Zoom.
Målgruppe: Medarbejdere, ledere og andre, der er interesserede i at få mere viden om hvordan man klogt kan arbejde med kunstig intelligens.
Pris: Gratis.