Innovationsstafetten: "Når forskellige fagligheder sætter sig samen for løse et problem, opstår der et næsten magisk rum"

Anders Ohlhues Baandrup er forskningsingeniør på Sjællands Universitetshospital. Han mener, at vi skal innovere og investere os ud af de demografiske udfordringer, sundhedsvæsenet kigger ind i – og være nysgerrige på, hvad de forskellige aktører kan bidrage med.

Billede: Anders Ohlhues Baandrup, forskningsingeniør på Forskningscenter for Avanceret Billeddannelse på Sjællands Universitetshospital.

Innovationsstafetten er et format udviklet for at få et indblik i hverdagen for de mange mennesker, der arbejder med offentlig-privat innovation.

Hver deltager bliver stillet en række spørgsmål og sender herefter selv stafetten videre.

Denne gang er stafetten nået til Anders Ohlhues Baandrup, forskningsingeniør på Forskningscenter for Avanceret Billeddannelse på Sjællands Universitetshospital.

Anders er uddannet elektronik ingeniør. Udover sit arbejde som forskningsingeniør, er han også medlem af Sjællands Universitetshospitals Innovationsråd og Akademisk råd.

Hvorfor arbejder du med innovation?

Jeg arbejder med innovation, fordi jeg ikke kan lade være. Innovation er helt essentielt for at kunne udvikle vores sundhedsvæsen og skabe nye løsninger og produkter, der kommer til at gøre en forskel for patienterne.

Desuden mener jeg, at sundhedsinnovation skal spille en central rolle i at løse de demografiske udfordringer, som både Danmark og resten af den industrielle verden står over for.

Hvis vi kan udvikle en model, der både fastholder sundhedsprofessionelle på hospitalerne og samtidig omdanner deres 'gode' problemer til produkter, kan det føre til et nyt industrieventyr.

Hvordan arbejder du i praksis med innovation i offentlig-privat samarbejde?

Som forskningsingeniør på Sjællands Universitetshospital er en del af arbejdet at udvikle specifikke tilgange og metoder til at fremme innovation i sundhedssektoren.

I min hverdag bruger jeg helt konkret meget af min tid på møder med forskere, læger og sygeplejersker. Vi sætter os sammen i tværfaglige teams for at identificere de udfordringer, som sundhedspersonalet møder i hverdagen og hvordan de kan løses gennem innovation.

Jeg designer, udvikler og tester prototyper i kontrollerede miljøer. Det er enormt spændende, og jeg drives virkelig af at have fingrene helt nede i design og udvikling af produkterne. 

Hvorfor er det en god idé at samarbejde med private aktører?

Samarbejdet med store aktører giver muligheder for at udvikle skalerbare løsninger til gavn for endnu flere patienter. De private aktører har den backoffice, der skal til for at tage ideen fra Proof of Concept til færdigt CE-godkendt produkt.

Det er et stærkt samspil, da det ikke er hospitalets opgave at have enheder, der i nogen grad vil være en konkurrent til det private. Herudover vil det også stimulere et konkurrenceincitament i det private ved udbud osv., hvilket er sundt for begge parter – og i sidste ende for patienten.

Jeg har indgået i flere samarbejder med private aktører og kan i den grad se værdien i at matche kompetencer og idéer direkte fra læger og sygeplejersker til forskningsingeniører som mig selv og private aktører, der fx kan sætte produktet i produktion.

Og hvorfor er det så, det ikke "bare" sker af sig selv?

Det kræver ressourcer, både i form af tid og økonomi, at skabe innovation i sundhedsvæsenet. Det kræver penge at skabe den transformation, som sundhedsvæsenet står over for. Vi skal innovere og investere os ud af de demografiske udfordringer, sundhedsvæsenet kigger ind i.

Som land har vi historisk transformeret andre sektorer. Bare tænk på landbrugsinnovation. I gamle dage gik 100 mennesker og høstede marken, men i dag klarer en GPS-styret mejetærsker 100 menneskers arbejde. Det samme kan vi i sundhedsvæsenet, men det kræver penge. 

Jeg indgår selv i flere forskningsprojekter støttet med EU-midler af Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak-fonden, som er med til at skabe innovation og forbedre patientbehandling. Fx i projektet OPTIMIZE om digital væskemåling hos indlagte patienter samt projektet Öre-sund, hvor jeg har udviklet en videobrille – Eye-Know – der skal diagnosticere svimmelhed hos patienter. 

Hvilket projekt eller ny løsning, som du har været med til at skabe, er du mest stolt af?

Jeg er mest stolt af Eye-Know. Det er en svimmelhedsbrille, der kan reducere udredningstiden fra år til uger. Svimmelhed er et almindeligt symptom, og udredning er ofte kostbar og tidskrævende for både patienter og samfundet på grund af mange konsultationer, tests og tabt arbejdsfortjeneste.

Årsagen til den lange udredningstid er kompleksiteten af svimmelhedsproblemer, der kan relateres til flere medicinske specialer. Patienter bliver ofte sendt fra den ene læge til den næste uden at få en diagnose.

Eye-Know brillen kan hjælpe ved at optage patientens øjenbevægelser i totalt mørke under et svimmelhedsanfald. Disse optagelser kan give lægen vigtig information. Fx kan øjenbevægelser indikere nystagmus, mens ingen bevægelse kan indikere migræne.

Patienter, der lider af svimmelhed, kan have svært ved at gøre andet end at ligge i sengen under anfaldet, hvilket gør det svært at få nøjagtige data under konsultationer. Med Eye-Know-brillen kan patienter optage deres øjenbevægelser derhjemme under anfaldet. Brillen er udstyret med infrarødt lys og kamera samt et accelerometer, der registrerer alle bevægelser. Brillen giver også lydinstruktioner til patienten.

Når patienten har lavet 5-6 optagelser, afleverer de brillen tilbage til hospitalet. Lægen kan downloade optagelserne via brillens wi-fi og analysere dem med et program, der beregner øjenbevægelsernes vinkelhastighed. Disse optagelser hjælper lægen med at bestemme, hvilket medicinsk speciale patienten skal henvises til.

Billede: Anders Ohlhues Baandrup med svimmelhedsbrillen Eye-Know

Hvem eller hvad ser du som din største hjælper i dit arbejde med OPI?

DTU Entrepreneurship er en meget vigtig samarbejdspartner for mig. De hjælper blandt andet med dygtige studerende, der kan være drivkraften i startups.

Derudover bidrager DTU Entrepreneurship også med mentorer (Residential Industry Fellows), der kan indgå i startups og dele deres erfaringer.

Hvilken fejl har du begået, som du har lært mest af?

At drive en idé fra en super engageret sygeplejerske eller læge til et færdigt CE-godkendt produkt kræver mange kompetencer. Det kræver et samspil mellem sundhedsvæsenet og det private, og det kræver mange ressourcer.

Efter min mening er den værste fejl, der kan begås, ikke at have gjort sin due diligence. Man skal undgå at blive forblændet af den gode idé, før key leaders – fx på andre hospitaler eller i udlandet – synes, det er en god idé. Man kan sagtens spørge key leaders om deres holdning uden at ødelægge muligheden for patent osv.

Hvad ser du som den største udfordring i arbejdet med offentlig innovation?

For at kunne opnå succes med offentlig innovation er det nødvendigt at implementere en målrettet strategi, der fremmer en kultur af innovation i offentlige institutioner.

Det drejer sig bl.a. om opbygning af kompetencer hos medarbejderne for at styrke dem i fx kreativ problemløsning og teknologiforståelse og etablering af stærke partnerskaber med private aktører.

I Region Sjælland arbejder vi kontinuerligt med at fremme innovation i sundhedsvæsenet og har gang i mange innovationsprojekter, der fremmer patientbehandling.

Værtøjer til implementering

Samlede værktøjer til implementering af innovation.

Læs mere og download

Hvad skal der til for at få offentlig-privat samarbejde om innovation op i endnu større skala?

Endnu flere samarbejder. Når forskellige fagligheder sætter sig sammen for at løse et problem for en patient, opstår der et næsten magisk rum.

Derudover skal der prioriteres ressourcer til at løfte innovationen, fx gennem forskningssamarbejder.

Hvad er dit bedste råd til offentlig-privat innovationssamarbejde?

Det er vigtigt at være nysgerrig på, hvad de forskellige aktører kan bidrage med, og ikke føle, at der findes én sandhed.

Vi har behov for innovationssamarbejder for at styrke sundhedsvæsenet, og vi har mange dygtige og kompetente mennesker, der hver dag arbejder for at skabe nye, spændende produkter og processer til sundhedsvæsenet.

Hvem giver du stafetten videre til?

Jeg giver stafetten videre til Kristian Kidholm, Innovationsprofessor og forskningsleder i Center for Innovativ Medicinsk Teknologi på Odense Universitetshospital. 

VIL DU VIDE MERE?

Du er velkommen til at kontakte:

Anders Ohlhues Baandrup
Forskningsingeniør, Forskningscenter for Avanceret Billeddannelse, Radiologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital

61 70 00 79