Innovation handler om at gøre noget nyt, som skaber værdi. Evaluering af innovation gør os klogere på værdien: For hvem giver innovationen hvilken værdi? Under hvilke omstændigheder? Og hvad kræver det at skabe den værdi?
Det er viden, som ikke kun er interessant for din egen arbejdsplads og dine nærmeste beslutningstagere, men som også er relevant for andre, der kunne finde på at genbruge din innovation. Evaluering giver samtidig os selv et solidt vidensgrundlag at stå på.
Kun fire ud af ti innovationer i den offentlige sektor (39 procent) er evalueret, viser Innovationsbarometeret.
Der er oftest tale om intern evaluering. Syv procent af innovationerne er evalueret eksternt med hjælp fra eksempelvis konsulenthuse, mens 32 procent udelukkende er evalueret internt på arbejdspladsen.
Det er ikke imponerende, at kun fire ud af ti offentlige innovationer er blevet evalueret. En mulig forklaring på, hvorfor tallet ikke er højere, kan være den tidsmæssige forskydning af, hvornår en innovation er implementeret, og hvornår den er færdigevalueret. Der er nemlig yderligere 18 procent af offentlige innovationer, hvor evaluering er i gang. Der er også 30 procent, hvor evaluering er planlagt. Dog kan man nemt forestille sig, at ikke alle de evalueringer ender med at blive gennemført.
Det kan også være, at man ikke når i mål med implementeringen inden for projektperioden, og derfor ikke har ressourcer eller en ramme for at gennemføre en evaluering.
Forskellige formål med evaluering af innovation
Der kan være forskellige formål med at evaluere en offentlig innovation.
De typiske formål er at skabe læring, der kan forbedre indsatsen. Det er formålet eller et af formålene for 4 ud af 5 evalueringer af offentlig innovation (80 procent), mens halvdelen (49 procent) har som formål at undersøge, om innovationen har opfyldt sine formål.
Netop fordi innovation handler om at finde nye løsninger på mere eller mindre komplekse problemer, er det godt at se, at læringsformålet står stærkt i evaluering af offentlig innovation. Læring er centralt i iterative innovationsprocesser, hvor man tester og afprøver sig igennem udforskningen af et problem henimod løsninger, der implementeres og giver værdi.
Mindre typiske formål med at evaluere er at dokumentere værdien af innovationen over for beslutningstagere (24 procent), bedre at kunne styre innovationsprocessen undervejs (17 procent) samt at stille erfaringer til rådighed for andre (17 procent). Her er der altså tydelige potentialer for at overveje flere og andre formål i evalueringsarbejdet.
Når kun 17 procent af evalueringerne har til formål at styre innovationsprocessen undervejs, kan det skyldes, at evalueringer bliver igangsat så sent, at de kun i tilbageblik skal vurdere værdien af innovationen. Det styrker innovationsarbejdet, hvis evaluering og innovationsproces kobles tidligt. Selvom innovationsprocessen er kendetegnet ved, at det ikke fra starten er klart, hvad løsningen ender med at blive, vil der typisk være en overordnet plan for innovationsprocessen at tage udgangspunkt i.
Evaluering er ofte baseret på egne faglige vurderinger
Både i og udenfor lærebøgerne er evaluering et vidt begreb. Nogle er omfattende med mange datakilder og metodiske greb, mens andre er af mindre omfang og mest baserer sig på den viden, der ligger lige for, og som ikke kræver mange ressourcer at inddrage. Uanset vidden i begrebet bør evalueringer være baseret på systematisk dataindsamling for at bedømme et innovativt tiltag.
Innovationsbarometeret viser, at evaluering af offentlig innovation oftest baserer sig på arbejdspladsens egne faglige vurderinger. Det gælder for fire ud af fem (78 procent) af de evaluerede innovationer. Halvdelen (50 procent) af evalueringerne omfatter undersøgelser blandt medarbejdere på arbejdspladsen, mens undersøgelser blandt borgere og eller virksomheder (18 procent), test af opstillede mål (17 procent) og undersøgelser blandt andre offentlige arbejdspladser (6 procent) sjældent forekommer.
Mange evalueringer tager altså udgangspunkt i det vigtigste, nemlig at der skaffes viden fra de mennesker, der er direkte berørt af innovationen: borgere og medarbejdere på egen arbejdsplads, i private virksomheder eller på andre offentlige arbejdspladser.
Værdien af en innovation kan se forskellig ud afhængigt af, om man er den, der implementerer og drifter innovationen eller er en af dem, der er modtagere eller brugere af innovationen. Mange innovationstilgange lægger vægt på at inddrage slutbrugerne i at udforske problemstillingen og tilpasse eller udvikle løsninger.
Det er derfor glædeligt at se, at brugerperspektivet ikke tabes af syne, når man i evalueringen skaber viden, der gør os klogere på værdien af innovationen.
Evaluering danner grundlag for deling
En løsning, der er udviklet ét sted, kan ofte genbruges på andre arbejdspladser. Men det sker ikke af sig selv, og derfor er det vigtigt, at arbejdspladser gør en indsats for at dele deres gode løsninger med andre.
Deling af innovation hænger i høj grad sammen med, om innovationen er evalueret. Syv ud af ti (71 procent) af de innovationer, der er evalueret med hjælp fra eksterne parter, er også aktivt delt med andre arbejdspladser. Det samme gælder for godt halvdelen (53 procent) af de internt evaluerede innovationer.
Den store forskel på, hvor ofte internt og eksternt evaluerede innovationer er delt, peger i retning af, at ikke alle evalueringer er ens, og at der er forskel på, hvad de kan bruges til. Måske opleves evalueringer med eksterne bidrag som mere uafhængige.
Derfor kan det måske også føles mere sikkert at dele innovationer, der er eksternt evalueret, da viden om innovationens værdi ikke alene er baseret på arbejdspladsens egne konklusioner.
Læs mere om evaluering af offentlig innovation:
Find værdien, styrk fortællingen – evaluering af offentlig innovation
Evaluering – hjælpepakke