Innovative offentlige indkøb er et samspil mellem offentlige og private aktører, som fører til indkøb og implementering af noget nyt, der skaber værdi eller løser et problem for den offentlige aktør.
Et innovativt offentligt indkøb indebærer, at der sker et samspil mellem den offentlige organisation og den private virksomhed. Samspillet kan dreje sig om tilpasning, udvikling eller implementering af løsningen. Pointen er, at begge parter tilfører noget til løsningen, og de bedste forudsætninger for et værdiskabende samspil vil oftest forudsætte, at inddragelsen af den private virksomhed sker tidligt i forløbet. At det betegnes som et indkøb, er ensbetydende med, at der foregår en udveksling, dvs. at der leveres en ydelse (en løsning) til gengæld for en modydelse (typisk betaling).
Hvis et indkøb har en vis størrelse, skal der gennemføres et udbud forud for indkøbet. Mindre indkøb kan også sendes i udbud, hvis den offentlige ordregiver ønsker det.
Figuren nedenfor sætter tal på hvor mange offentlige innovationer, der er innovative offentlige indkøb, og hvor mange af dem, der er i udbud. Figuren viser også omfanget af offentlig-private innovationer, da samarbejdet her er en forudsætning for, at der kan være tale om et innovativt offentligt indkøb.
Offentlig innovation: Offentlig innovation er at gøre noget nyt, som skaber værdi på arbejdspladsen. Alle innovationer (100 %) i innovationsbarometeret er offentlige innovationer og de illustreres af den mørkeblå cirkel i figuren ovenfor.
Offentlig-privat innovation: Offentlig-privat innovation er den delmængde af offentlige innovationer, der bliver til i samarbejde med private virksomheder. De udgør 16 procent af de offentlige innovationer og illustreres af den gule cirkel i figuren ovenfor.
Innovative offentlige indkøb: Innovative offentlige indkøb er de offentlig-private innovationer, hvor den private part modtager økonomisk betaling eller kompensation i forbindelse med samarbejdet. Det gælder for 11 procent af alle offentlige innovationer, og de illustreres af den turkise cirkel i figuren. Som man kan se, er der ikke mange offentlig-private innovationer, der ikke samtidig er innovative offentlige indkøb.
Innovative offentlige indkøb i udbud: Innovative offentlige indkøb i udbud er de innovative offentlige indkøb, hvor indkøbet sendes i udbud. De udgør to procent af alle offentlige innovationer. Innovative offentlige indkøb i udbud er altså sjældne, både set i forhold til offentlig innovation generelt og i forhold til omfanget af innovative offentlige indkøb.
Når innovationsarbejdet i en offentlig organisation omfatter samarbejde med en privat virksomhed, er det en god idé at betragte det som et (potentielt) indkøb. Ofte vil et indkøb være en forudsætning for implementering, og ved at tænke indkøbet ind fra starten sikres det både, at forventningerne er afstemt mellem aktørerne, og at man fra starten er bevidst om de regler og rammevilkår, der gør sig gældende ved et indkøb.
Sådan opstår kontakten til leverandøren
Kontakten til leverandøren kan initieres på forskellig vis. Derfor er der i Innovationsbarometeret spurgt til, hvordan kontakten til virksomhederne er opstået.
Ideelt set bør processen for at anskaffe en ny løsning omfatte dialog med mere end én leverandør. Dels for at få input fra flere perspektiver, dels for at sikre, at det er den bedst mulige leverandører, som vælges. I en fjerdedel (24 procent) af de offentlig-private samarbejder er samarbejdspartneren udvalgt efter dialog med flere virksomheder, og for ni procent af de offentlig-private innovationers vedkommende er kontakten opstået gennem et udbud.
I alt 29 procent af de offentlig-private innovationer har haft flere virksomheder i spil eller været åbne for det i den forstand, at der har været dialog med flere virksomheder og/eller er gennemført udbud. Svarmulighederne er ikke gensidigt udelukkende, da det fx er oplagt at være i dialog med flere virksomheder i en udbudsproces.
Omvendt gælder det for i alt syv ud af ti (71 procent) af offentlig-private innovationer, at de ikke ser ud til at have været åbne for flere virksomheder.
I fire ud af ti (39 procent) offentlig-private innovationer er den private virksomhed fundet ved, at den offentlige arbejdsplads selv har spurgt en virksomhed, som de kendte i forvejen, og i 16 procent af tilfældene er det den private virksomhed, der har henvendt sig til den offentlige part. Når samarbejdet er startet med en henvendelse fra en virksomhed, kan det fx være et samarbejde, hvor virksomheden har en prototype, som man ønsker testet, eller en eksisterende løsning, som skal tilpasses.
Der er 20 procent, der peger på, at kontakten er opstået på anden vis. Det dækker fx over de tilfælde, hvor der bygges oven på et eksisterende samarbejde eller hvor kontakten er opstået gennem netværk, uden at man kan pege på, om den offentlige eller private part initierede kontakten.
Når offentlige arbejdspladser indleder et samarbejde med en virksomhed, uden at have haft dialog med andre virksomheder, kan det fx skyldes, at aktørerne i den offentlige organisation vurderer at have et godt kendskab til øvrige relevante virksomheder. Det kan også være, at der er tale om et forholdsvis lille projekt (og indkøb), og at man derfor ikke vurderer, at ressourcerne forbundet med en grundigere markedsafsøgning står mål med det forventede udbytte.
Innovative offentlige indkøb finansieres af organisationernes egne midler
En vigtig kilde til finansiering af offentlig innovation er de forskellige centrale midler, der findes inden for de offentlige organisationer. Det kan fx være puljer, der er afsat internt i en region eller en kommune, som de underliggende institutioner kan søge midler fra til egne lokale innovationsindsatser.
Innovationsbarometret viser, at de centrale midler inden for de offentlige organisationer er vigtige for innovative indkøb. Når offentlige innovationer er et innovative indkøb gennemført gennem et udbud, henter 36 procent finansiering i centrale puljer. Det er dobbelt så ofte som for offentlige innovationer generelt set (18 procent). Det er helt som forventet, når man betænker det større finansieringsbehov ved innovative indkøb i udbud. Offentlig-private innovationer (22 procent) og innovative indkøb (26 procent) ligger imellem disse yderpunkter.
En anden kilde til finansiering af offentlig innovation er ekstern finansiering. Det brede begreb dækker her over alle former for private fonde, offentlige støtteordninger, samarbejdspartneres midler og udenlandske midler.
Der er ikke noget mønster i, om offentlig-privat innovation, innovative offentlige indkøb og innovative offentlige indkøb i udbud er (med)finansieret via eksterne midler. Uanset typen af innovation ligger andelen af eksternt finansierede innovationer på et lavt, næsten helt ensartet niveau på 12-15 procent. Mens de interne puljer følger innovative indkøb, er det altså ikke tilfældet med eksterne midler.
Læs mere om innovative offentlige indkøb:
Når indkøb er innovative
Værktøjer til innovative offentlige indkøb