Ledelse af innovation

Ledere er med til at igangsætte og fremme innovation, viser Innovationsbarometeret.

Ledelse af innovation er en vigtig og nødvendig opgave for både administrative og politiske ledere – helt på linje med de øvrige offentlige ledelsesopgaver.

Særligt i en tid, der kalder på helt nye og radikale løsninger på vilde problemer som klimakrisen og den demografiske udvikling.

Innovationsbarometeret viser, at offentlig innovation ofte er igangsat af arbejdspladsernes egne ledere. Figuren nedenfor viser, at det gælder 39 procent af de offentlige innovationer. Næst efter medarbejderne er arbejdspladsens egen leder den hyppigste igangsætter af innovation.

Lederne kan tage initiativ til konkrete løsninger og de kan prioritere ressourcer til innovationsarbejdet. Lederne kan også bidrage til at skabe en kultur og nogle rammer, der øger medarbejdernes muligheder for at sætte deres faglighed innovativt i spil.

Figuren viser, hvem eller hvad der førte til, at arbejdspladsens seneste innovation blev igangsat. Procenterne længst til højre viser procentandelen, der har valgt mindst én af igangsætterne inden for kategorien. Kategorierne er en analytisk tilføjelse og har ikke været vist som en del af spørgsmålet. Figuren bygger på spørgsmålet ”Hvem eller hvad førte primært til, at I igangsatte den seneste innovation på din arbejdsplads?”. Spørgsmålet er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation inden for en toårig periode. Procentandelene i figuren summerer til mere end 100 %, fordi arbejdspladserne har haft mulighed for at vælge op til tre svarmuligheder. Figuren viser ikke de 11 %, der har svaret ”Andet” og den ene procent, der har svaret ”Ved ikke”. Data er vægtet til at repræsentere den offentlige sektor samlet set. n=1.352.

Arbejdspladsens nærmeste politiske ledelse også kan sætte gang i innovation. Det sker sjældnere, da det er 12 procent af innovationerne, der er igangsat af arbejdspladsens nærmeste politiske ledelse.

Politiske beslutningers betydning for innovation

I Innovationsbarometeret fokuseres der på to måder, hvorpå politiske beslutninger kan spille en rolle: For det første kan arbejdspladsens nærmeste politiske ledelse have indflydelse på innovationsarbejdet på arbejdspladsen.

For det andet kan nationale politiske beslutninger i form af fx ny lovgivning eller nationalt fastsatte krav påvirke innovationsarbejde både direkte og indirekte. Innovation kan fx være igangsat fordi arbejdspladsen skal leve op til nye nationale krav. Der kan også være tilfælde, hvor lovgivning opleves som en hæmsko for innovation.

være igangsat via politiske beslutninger fra den nærmeste politiske ledelse eller ny lovgivning og nationalt fastsatte krav.

For det andet kan både den nærmeste politiske ledelse og ny lovgivning være med til at fremme innovationen undervejs.

Svarene fra de offentlige arbejdspladser i Innovationsbarometeret viser, at politiske beslutninger på disse to måder spiller en positiv rolle i seks ud af ti offentlige innovationer:

Figuren viser andelen af offentlige innovationer, hvor politiske beslutninger i form af den nærmeste politiske ledelse eller nye love og nationalt fastsatte krav spiller en positiv rolle. Procentandelen dækker over de arbejdspladser, der har angivet en positiv rolle for politiske beslutninger i mindst ét af fire spørgsmål: Om hhv. den nærmeste politiske ledelse og nye love og nationalt fastsatte krav har været en af årsagerne til, at den seneste innovation blev sat i gang og om hhv. den nærmeste politiske ledelse og nye love og nationalt fastsatte krav i nogen eller i høj grad fremmede den seneste innovation. De fire spørgsmål er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation inden for en toårig periode. De fire delelementer summerer til mere end 60 %, fordi politiske beslutninger kan have spillet en positiv rolle for innovationen på mere end én måde. Data er vægtet til at repræsentere den offentlige sektor samlet set. n=1.352.

Den rolle, politiske beslutninger spiller, er oftest at fremme innovationsarbejdet undervejs. 40 procent af de offentlige innovationer er fremmet af arbejdspladsens nærmeste politiske ledelse, mens 29 procent er fremmet af ny lovgivning og nationalt fastsatte krav.

Det sker sjældnere, at offentlig innovation er igangsat af politiske beslutninger. Her er det 12 procent af innovationerne, der er igangsat af den nærmeste politiske ledelse og 13 procent, der er igangsat pga. ny lovgivning.

Politiske mål som værdi

Innovation er mere end en god idé. En innovation skal være implementeret og have skabt værdi. Offentlig innovation kan skabe flere typer af værdi, og Innovationsbarometeret viser netop, at de innovationer, hvor politiske beslutninger spiller en positiv rolle, skaber mange typer værdi – oftest øget kvalitet.

Øget kvalitet opnås ikke kun ved de innovationer, hvor politiske beslutninger spiller en positiv rolle, men det er ikke overraskende, at det er den oftest opnåede værdi ved de politisk igangsatte innovationer.

Politikere går nemlig ind i politik med visioner om et bedre samfund, og borgerne vælger de politikere, der bedst repræsenterer deres værdier om det gode liv og samfund.

Figuren viser, hvilke værdier arbejdspladsens seneste innovation har skabt, når politiske beslutninger i form af den nærmeste politiske ledelse eller nye love og nationalt fastsatte krav spiller en positiv rolle for innovationen. Figuren bygger på spørgsmålet ”Hvilken form for værdi har I alt i alt opnået med den seneste innovation?”. Spørgsmålet er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation inden for en toårig periode. Procentandelene i figuren summerer til mere end 100 %, fordi arbejdspladserne har haft mulighed for at vælge flere svarmuligheder. Data er vægtet til at repræsentere den offentlige sektor samlet set. n=844.

Når politiske beslutninger spiller en positiv rolle for innovation, sker det ofte, at indfrielsen af politiske mål er en af de værdier, innovationen har skabt. 37 procent af de offentlige innovationer, hvor politiske beslutninger spiller en positiv rolle, har indfriet politiske mål. Det er en højere andel end for alle andre innovationer.

Det er ikke overraskende. Når politikere fx igangsætter innovationer, følger der ofte specifikke politiske mål med, fx mere liv i lokalsamfund, uddannelse til alle unge, borgercentrerede digitale løsninger eller øget lighed i sundhed.