Økonomi og finansiering af innovation

12 procent af offentlige innovationer er eksternt finansieret, viser Innovationsbarometeret.

Stigende krav og stramme budgetter – koblet med vilde og komplekse problemer – sætter den offentlige sektor under pres.

Økonomi spiller derfor en stor rolle i arbejdet med offentlig innovation. Men begrænset økonomi kan også spille en positiv rolle for offentlig innovation, fordi det understreger behovet for at tænke nyt.

Samlet spiller begrænset økonomi en positiv rolle i tæt på tre ud af ti offentlige innovationer.

Det dækker over at de offentlige innovationer er igangsat med økonomisk pres som en (af flere) årsager (14 procent) og/eller at innovationen har været fremmet af begrænset økonomi (22 procent).

Figuren viser andelen af offentlige innovationer, hvor udlandet spiller en positiv rolle. Procentandelen dækker over de arbejdspladser, der har angivet en positiv rolle for udlandet i mindst ét af tre spørgsmål: Om udlandet har været en af årsagerne til, at den seneste innovation blev sat i gang, om der er samarbejdet med udlandet om den seneste innovation og om udenlandske kilder har medfinansieret den seneste innovation. De tre spørgsmål er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation inden for en toårig periode. De tre delelementer summerer til mere end 5 %, fordi udlandet kan have spillet en positiv rolle for innovationen på mere end én måde. Data er vægtet til at repræsentere den offentlige sektor samlet set. n=1.352.

Begrænset økonomi skaber effektivitet

Offentlig innovation er kendetegnet ved at have skabt en eller flere typer værdi for arbejdspladsen. Det er også tilfældet, når begrænset økonomi spiller en positiv rolle i offentlig innovation.

To ud af tre (67 procent) af de innovationer, hvor begrænset økonomi spiller en rolle, har skabt øget kvalitet. Godt halvdelen har øget tilfredsheden blandt medarbejderne (53 procent) eller skabt effektivitet (55 procent). Omkring en fjerdel har enten indfriet politiske mål (24 procent) eller givet borgerne øget indsigt i eller indflydelse på opgaveløsningen (23 procent).

Figuren viser, hvilke værdier arbejdspladsens seneste innovation har skabt, når begrænset økonomi spiller en positiv rolle for innovationen. Figuren bygger på spørgsmålet ”Hvilken form for værdi har I alt i alt opnået med den seneste innovation?”. Spørgsmålet er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation inden for en toårig periode. Procentandelene i figuren summerer til mere end 100 %, fordi arbejdspladserne har haft mulighed for at vælge flere svarmuligheder. Data er vægtet til at repræsentere den offentlige sektor samlet set. n=453.

Procentandelene for hvilken værdi der bliver skabt når begrænset økonomi spiller en positiv rolle, ligger tæt på procentandelene for offentlig innovation generelt. Den eneste signifikante forskel er, hvor ofte innovationerne skaber effektivitet. Her ser vi nemlig, at de innovationer, hvor begrænset økonomi spiller en positiv rolle, oftere skaber effektivitet sammenlignet med alle andre innovationer. Når begrænset økonomi er en drivkraft for innovation, lykkes man altså ofte med at spare nogle ressourcer efter implementering.

En ud af tre innovationer er hæmmet af begrænset økonomi

Begrænset økonomi kan således spille en positiv rolle for offentlig innovation. Men begrænset økonomi kan, ikke overraskende, også kan være en hæmsko.

Figuren nedenfor viser, at en tredjedel (34 procent) af offentlige innovationer i høj eller nogen grad er hæmmede af begrænsede økonomiske ressourcer. Det er en større andel end de 22 procent, der oplever, at begrænset økonomi fremmede innovationen.

Af de 15 hæmmere og fremmere, der spørges ind til i Innovationsbarometeret, er begrænset økonomi med længder den faktor, der oftest har været hæmmende for offentlig innovation (se også temasiden om hæmmere og fremmere af innovation).

Fremmede eller hæmmede begrænsede økonomiske ressourcer innovationen?

Figuren viser, i hvor høj grad begrænsede økonomiske ressourcer fremmede eller hæmmede den seneste innovation. Procentandelen til højre viser den samlede procentandel, der har svaret ”Fremmede i nogen grad” og ”Fremmede i høj grad”, mens procentandelen til venstre omvendt viser den samlede procentandel, der har svaret ”Hæmmede i nogen grad” og ”Hæmmede i høj grad”. Spørgsmålene er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation inden for en toårig periode. Procentandelene summerer ikke til 100 %, fordi de 5 %, der har svaret ”Ved ikke” og 39 %, der har svaret ”Ikke relevant” er udeladt. Data er vægtet til at repræsentere den offentlige sektor samlet set. n=1.352.

Finansiering af offentlig innovation

I Innovationsbarometeret spørges der eksplicit ind til, hvordan offentlige arbejdspladsers seneste innovation er finansieret. Andre former for ressourcer i form af fx arbejdstimer eller kompetencer er ikke direkte dækket af spørgsmålet.

Svarene viser, at i alt 12 procent af de offentlige innovationer har modtaget ekstern finansiering.

Fem procent har modtaget støtte fra danske offentlige støtteordninger eller puljer, fire procent fra samarbejdspartnere og fire procent fra private fonde. Én procent er støttet af udenlandske midler, fx nordiske midler eller EU-puljer.

Figuren viser hvilke kilder, der har finansieret arbejdspladsens seneste innovation. Procentandelen længst til højre angiver den samlede procentandel, der har valgt mindst én svarmulighed inden for de overordnede kategorier ekstern finansiering og andet. Spørgsmålet er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation inden for en toårig periode. Andelene i figuren summerer til mere end 100 procent, fordi arbejdspladserne har haft mulighed for at vælge flere finansieringskilder. Data er vægtet til at repræsentere den offentlige sektor samlet set. n=1.352.

Arbejdspladsens eget budget er typisk kilde til finansiering af offentlig innovation. Godt halvdelen (54 procent) af de offentlige innovationer er finansieret eller medfinansieret af arbejdspladsens eget budget.

Det sker også ofte, at offentlig innovation er støttet af centrale midler inden for arbejdspladsens egen kommune, region eller ministerområde. Det gælder nemlig for 18 procent af de offentlige innovationer. Fem procent er finansieret af andre kilder end de nævnte.

Endelig peger en fjerdedel af arbejdspladserne (26 procent) på, at den seneste innovation ikke krævede nogen særlig finansiering.

Oftere samarbejde ved ekstern finansiering

Der er mange forskellige samarbejdspartnere involveret i eksternt finansieret innovation.

Alle de aktører, der er spurgt til, forekommer oftere som samarbejdspartner i eksternt finansieret innovation sammenlignet med al anden innovation.

Der er samarbejdet med andre uden for arbejdspladsen om 96 procent af de eksternt finansierede innovationer, viser Innovationsbarometeret.

Figuren viser hvilke samarbejdspartnere, der er samarbejdet med om hhv. eksternt finansierede innovationer og innovationer, der ikke er eksternt finansieret. Spørgsmålet er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation inden for en toårig periode. Andelene i figuren summerer til mere end 100 %, fordi arbejdspladserne har haft mulighed for at vælge flere samarbejdspartnere. Data er vægtet til at repræsentere den offentlige sektor samlet set. n=1.352.

Blandt de hyppigste samarbejdspartnere for eksternt finansieret innovation er internt samarbejde i egen organisation (64 procent) og samarbejde med offentlige arbejdspladser inden for samme sektor (31 procent) (fx hvis en kommune samarbejder med en anden kommune).

Fonde er også en hyppig samarbejdspartner i eksternt finansieret innovation. Der er samarbejdet med fonde om tre ud af ti (30 procent) eksternt finansierede innovationer. Det peger på, at fonde i mange tilfælde ikke 'bare' afleverer en pose penge, men er en aktiv medskaber af innovation.

Genbrugt innovation er sjældent eksternt finansieret

Offentlig innovation er kendetegnet ved, at arbejdspladserne ikke altid behøver at udvikle deres egne løsninger. Mange arbejdspladser har samme opgaveløsning, oplever de samme problemer og kan have gavn af de samme løsninger.

Derfor kan offentlig innovation også være løsninger, som arbejdspladsen har kopieret eller ladet sig inspirere til andetsteds fra. Langt de fleste innovationer (74 procent) er i større eller mindre grad genbrug af andres løsninger.

Det er ikke genbrug af innovation, der tiltrækker ekstern finansiering. Innovationsbarometeret viser, at kun 12 procent af tilpassede og seks procent af kopierede innovationer er finansieret eller medfinansieret af eksterne midler. De eksterne midler er hyppigere hos de innovationer, der er nyudviklede og altså er 'den første af sin slags'. Her er 22 procent (med)finansieret af eksterne midler.

Figuren viser hvor stor en andel af innovationer, der er den første af sin slags, inspireret af andres løsninger men tilpasset eller i vidt omfang en kopi af andre løsninger er eksternt finansieret. Ekstern finansiering dækker over finansiering fra fonde, offentlige støtteordninger, fra samarbejdspartnerne og finansiering fra udlandet. Spørgsmålet er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation inden for en toårig periode. Figuren viser ikke de arbejdspladser, der har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet. Data er vægtet til at repræsentere den offentlige sektor samlet set. n=1.352.

Læs mere om økonomi og finansiering af innovation:

Finansiering af innovative offentlige indkøb i Europa

Kortlægning af europæiske cases og et diskussionsoplæg

Læs mere og download