På Klimafolkemødets første dag den 1. september 2022 havde CO-PI samlet en god blanding af bygherrer og virksomheder fra bygge- og anlægsbranchen til et debatarrangement om udvikling af emissionsfrie arbejdsmaskiner.
Deltagerne i panelet bestod blandt andet af partnere fra CO-PI's skaleringsproces om emissionsfrie arbejdsmaskiner. En proces, som Københavns Kommune, Metroselskabet og Aalborg Kommune har igangsat i foråret 2022.
Programchef i CO-PI, Ole Bech Lykkebo, bød publikum velkommen og bad først paneldeltagerne fremhæve, hvordan vi skal lykkes med at omstille til emissionsfrie arbejdsmaskiner, og hvad der skal til for, at tempoet kan sættes op.
Offentlige bygherrer skal gå sammen
Panelet var enige om, at omstillingen til emissionsfrie arbejdsmaskiner er et ønske på tværs af sektorer, og at der mangler en stærkere og mere koordineret fælles proces, før målet kan realiseres.
Leverandørerne ligger inde med know-how og er i løbet af nogle år i stand til at levere større emissionsfrie arbejdsmaskiner. Men det forudsætter, at der stilles ens og konkrete krav fra de offentlige bygherrer.
Læs også: Nyt offentlig-privat samarbejde skal føre til emissionsfrie arbejdsmaskiner
Efterlyser støtteordninger som i udlandet
Særligt finansieringsdelen er væsentlig for at få sat udviklingen effektivt i gang.
Flere af panelets deltagere pegede på Norge, hvor støttemulighederne for medfinansiering har betydet, at leverandørerne hurtigere er kommet med emissionsfrie løsninger på en række maskintyper:
"Vi savner nogle mere konkrete visioner fra vores politikere. Det er sådan, at hvis vi skal have de tunge emissionsfrie maskiner ud på vejene, så er der brug før adgang til støttemuligheder – både til udvikling og indkøb. Vi er nervøse for, at fabrikanterne af disse maskiner kigger til udlandet, hvor de her støtteregimer eksisterer allerede. Og så kommer vi simpelthen bag i køen," sagde Hanne Jensen, sustainability konsulent, Aarhus Havn.
Se video: De vigtigste pointer fra paneldebatten
Anden halvleg – hvordan sikrer politisk og ledelsesmæssig opbakning?
I anden halvleg af paneldebatten gav Ole Bech Lykkebo bolden videre til fem nye debattører med ordene: Hvilken afgørende forskel kan I som politikere og ledere gøre, for at realisere disse innovationer?
En ellers travl vært for Klimafolkemødet, borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen, (S) greb bolden som den første i panelet – der nu bestod af Charlotte Korsgaard, enhedschef klima, Københavns Kommune, Torben Liborius, chef for Dansk Infrastruktur - DI, Peter Munk, bygningschef, Aalborg Kommune og Carsten Hoeck, CEO/Managing Director, LOXAM A/S.
Funktionskrav åbner for mulighed i udbud – gå efter kvalitet, effekt og resultat
Borgmester i Middelfart Kommune Johannes Lundfryd (S) gav et eksempel på, hvordan funktionskrav i udbud kan løse udfordringerne med, at løsningen ofte ikke er kendt på forhånd i en innovationsproces.
Grundlæggende indebærer funktionskrav, at en offentlig ordregiver efterspørger de funktioner, der skal understøttes med udbuddet og ikke lægger sig fast på klassiske aktivitetskrav, hvor fokus er på, hvordan opgaven skal løses. Ved funktionskrav kan man stille krav til effekt, resultat eller kvaliteten af den leverede ydelse.
Besøg projektsiden: 'Sammen om mindre råstofforbrug'
Politisk mod skal være til stede
Charlotte Korsgaard, enhedschef klima i Københavns Kommune, understregede, at der skal være politisk mod til stede i organisationen for at sikre klare udmeldinger om mål og visioner.
På den måde bliver det fra start helt tydeligt, at der skal investeres i innovation for at realisere klimamålene.
I relation til udbudsdelen har Københavns Kommune gode erfaringer med at foretage udbud med optioner og føre en indledende markedsdialog, der også involverer et samarbejdsforum med hele værdikæden. Her skal man som bygherre skal være indstillet på, at hele øvelsen skal ses som en langsigtet investering, da det er omkostningsfuldt at omstille og innovere.
Aalborg bruger pilotprojekter – og skalerer erfaringerne
Aalborg Kommune arbejder meget med pilotprojekter og bruger de gode erfaringer som et afsæt for at skalere projekterne om offentlig-privat innovation.
Bygningschef i Aalborg Kommune Peter Munk nævnte, at denne type projekter giver mulighed for at skalere kravene og udbrede dem til alle landets kommuner. På den måde opnås der en fælles praksis, fælles værktøjer og fælles paradigmer. Kommunen får fx undersøgt, hvilke spørgsmål, der skal søges svar på via en markedsdialog.
"Vi kan se, at der er et marked, der er klar til det her, men vi skal stille kravene fra udbyders side, for ellers sker det ikke af sig selv. Og det skal vi skubbe på i fællesskab," sagde Peter Munk.
Omstilling ude på byggepladserne
På leverandørsiden var der enighed om, at forholdene på byggepladserne også spiller en rolle, og det ikke kun er de tekniske aspekter i udviklingen.
Torben Liborius, chef for Dansk Infrastruktur - DI, nævnte, at det er nødvendigt at se på de overordnede rammer og forholdene på de danske byggepladser. Her skal logistiske forhold afdækkes og tilpasses, fx når det gælder arbejdstidstilrettelæggelse og ladeproblematikker ude på pladserne.
Den mentale omstilling spænder ben
Carsten Hoeck, CEO/Managing Director LOXAM A/S, fremhævede den mentale omstilling, som en udfordring:
"Jeg mangler køen til maskinerne, for det er dyrt materiel at udvikle og købe. Støttemidlerne er et godt sted, men de skal måske mere ud på byggepladserne. Loxam har haft et partnerskab med Albertslund og NCC – her har vi lært en del om, hvad maskinerne kan og om logistikken på pladsen. Maskinerne kan det halve pga. infrastruktur problemer, lade-tider, etc., så sponsoratet er vigtigt."
Biofuel er en overgangsløsning
Claus Wilhelmsen, miljøplanlægger i Københavns Kommune og Poul-Erik Olsen, bæredygtighedschef, CG Jensen, kom begge ind på, at biofuel er en overgangsløsning, mens emissionsfrihed er målet.
Poul-Erik Olsen var ærlig nok til at indrømme, at omkring 60-65 procent af virksomhedens CO²-udledning kommer fra egne gravemaskiner og større maskiner:
"Dem vil vi rigtig gerne gøre emissionsfri. Det med emissionsfri arbejdsmaskiner er rigtig svært i øjeblikket, da der kun er prototyper for de store maskiner på markedet. Men omstillingen til emissions- og fossilfri kræver, at vi får nogle massive krav fra de offentlige bygherrer, som gør, at vi kan konkurrere på markedsvilkår. Vi har selv valgt at lave et reduktionsmål, hvor vi går ind og betaler for fossilfrit brændstof selv. Men for at få alle med på vognen, skal vi have de offentlige bygherrer til at skubbe på," sagde Poul-Erik Olsen.