Offentlig-privat samarbejde om innovation

Der er stor værdi ved innovation i offentlig-privat samarbejde.

Når offentlige organisationer og private virksomheder samarbejder om innovation, skaber det værdi både for den enkelte offentlige organisation, virksomheden og samfundet.

CO-PI kan hjælpe dig med at lykkes med innovation i offentlig-privat samarbejde.

Det gør vi ved at udvikle værktøjer og ressourcer – og ved at hjælpe direkte med fx sparring og oplæg.

Skaleringsprocesser skaber volumen og højde

Den offentlige sektors indkøbsmuskel er stor og kan udnyttes bedre, især hvad angår innovative offentlige indkøb.

CO-PI's skaleringsprocesser samler flere offentlige aktører om én fælles udfordring – og sikrer større volumen og mere innovationshøjde, så flere og mere innovative løsninger kan udvikles og implementeres.

Hvorfor er innovation i offentlig-privat samarbejde vigtigt?

Vi står over for komplekse samfundsudfordringer – fx klimakrisen og den demografiske udvikling – som vi kun kan løse gennem et styrket samarbejde mellem den offentlige og private sektor. Offentlig-privat samarbejde om innovation spiller derfor en afgørende rolle i de kommende års samfundsudvikling.

Offentlig-privat samarbejde om innovation er fordelagtigt for begge parter og for samfundet, da det åbner et innovationsrum, som ingen af de to sektorer ville kunne skabe alene. Et fælles arbejde om at forstå problemet og udvikle løsningerne sammen øger sandsynligheden for, at man kan drage fordel af hinandens forskelligheder.

Den offentlige part får mulighed for at udvikle løsninger, der rammer konkrete behov. Løsninger, som er gennemtestede af brugerne – borgere og medarbejdere – og målrettet kulturen og arbejdsprocesserne i den givne organisation. Private virksomheder får et indblik i reelle behov samt adgang til brugere, der kan give dem feedback på deres løsning. Derved øges muligheden for at skabe konkurrencedygtige og kvalificerede produkter, der kan skaleres.

Spørgsmål og svar om innovation i offentlig-privat samarbejde:

Materialer og værktøjer til innovation i offentlig-privat samarbejde:

Løs problemet sammen – offentlig innovation i samarbejde med private virksomheder

Statistik og viden fra Innovationsbarometeret.

Læs mere og download

Har du brug for hjælp eller sparring?

CO-PI er klar til at hjælpe dig med dit innovationsarbejde, fx i form af sparring og oplæg. Kontakt os, så vender vi retur hurtigst muligt.