Innovationscafé: Kunstig intelligens i praksis

Er kunstig intelligens ren hype, eller kan den faktisk hjælpe med opgaveløsningen i din organisation? Hvad skal man gøre for at høste værdien af værktøjer, der konstant er i udvikling? Få svar, inspiration og ny viden.

Kunstig intelligens er efterhånden alle vegne. Som en mulighed og som en trussel. Som noget, der er i fuld gang med at forandre den måde, vi arbejder, kommunikerer og organiserer os på.

Det kan være svært at få greb om, hvad kunstig intelligens egentligt er – og kommer til at betyde – for den enkeltes arbejdsliv og opgaveløsningen i organisationerne. 

På denne Innovationscafé sætter vi derfor spotlys på kunstig intelligens.

Klogere på kunstig intelligens sammen

På årets anden Innovationscafé bliver vi igen sammen klogere på, hvordan vi kan indarbejde kunstig intelligens som redskab til at understøtte og lette opgaveløsningen. 

Vi har lyttet til input fra evalueringerne af den første Innovationscafé om kunstig intelligens, og bestræber os på at gøre det endnu mere konkret, hvordan kunstig intelligens allerede bliver brugt som værktøj i opgaveløsningen.

Læs artikel og se video med oplæg fra Innovationscaféen den 17. april

Det sker med udgangspunkt i CO-PI's viden om innovation og med to stærke eksperter fra Region Syddanmark og Lægemiddelstyrelsen. 

Innovationscaféen foregår digitalt den 31. maj 2024 kl. 09.00-10.00. 

Det er gratis  at deltage, men tilmelding er nødvendig.  

Nogle af spørgsmålene vi søger svar på:

  • Hvad er kunstig intelligens?
  • Hvordan kan du og din organisation komme i gang med at bruge kunstig intelligens i "det daglige (innovations)arbejde"?
  • Hvad skal man være opmærksom på, når man vil høste værdien af kunstig intelligens som en hjælp i opgaveløsningen?

Du kan møde:

  • Tor Juul Groth, kommunikationsansvarlig og teamleder, Center for Digital Psykiatri, Region Syddanmark. Tor har ansvaret for en mangfoldig portefølje af kommunikationsopgaver og erfaring med at anvende kunstig intelligens – både i teamet og i udviklingsprojekter.

  • Thor Svendsen er teamleder i Lægemiddelstyrelsens og Sundhedsstyrelsens fælles Informationscenter. I Informationscenteret har de taget generativ kunstig intelligens i brug som en del af en løsning, der understøtter teamets medarbejdere i videnssøgning og i at levere velformulerede borgersvar. 

Tilmeld dig Innovationscaféen: Kunstig intelligens i praksis

Udfyld formularen herunder og tilmeld dig nu.

Hvordan foregår det?

En Innovationscafé er et kort og uformelt format, hvor du både får inspirationsoplæg om et emne og mulighed for at netværke og have dialog i mindre grupper.

Efter en kort introduktion til dagens tema ved Lene Krogh Jeppesen, chefkonsulent i CO-PI, skyder Tor Juul Groth og Thor Svendsen caféen i gang med to inspirationsoplæg om kunstig intelligens.

I mindre grupper er der derefter dialog om vigtige pointer fra oplæggene og om erfaring fra egen praksis – samt opsamling på hvilke spørgsmål, det fortsat er vigtigt at få svar på.

Med inspiration fra spørgsmål formuleret i gruppesamtalerne får vi igen Tor og Thors viden i spil. 

Det praktiske:

Hvornår: Innovationscaféen afholdes den 31. maj kl. 09.00-10.00 på platformen Zoom. 

Målgruppe: Medarbejdere og ledere, der er interesserede i kunstig intelligens som værktøj. Du får netværk, viden og inspiration om emnet. 

Pris: Gratis.