CO-PI på Folkemødet: Grønt gearskifte i Danmark - emissionsfrie arbejdsmaskiner nu!

Diesel i anlægsmaskinerne på danske byggepladser udleder årligt 400.000 ton CO2. Det svarer til at tilføre 200.000 ekstra benzinbiler på vejene om året.

Både samfundsøkonomien og den projektnære økonomi viser, at en omstilling kan betale sig. Men en omstilling til emissionsfrihed er ikke uden udfordringer.

Line Barfod (Ø), teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune og Anders Stouge, direktør i DI Byggeri, giver her sammen med Ole Bech Lykkebo, programchef i CO-PI et kort indblik i, hvad der kan få omstillingen til at rykke, så det batter.   

Skalering af offentlige bygherrers behov kan rykke udviklingen

16 offentlige bygherrer – landets største og mindre – er trukket i det grønne arbejdstøj, og arbejder sammen på højtryk for i langt højere grad at bruge deres store  indkøbsbudget til at efterspørge emissionsfrie maskiner til arbejdet på byggepladserne.

Det gør de i skaleringsprocessen 'Sammen om emissionsfrie arbejdsmaskiner', som CO-PI faciliterer.

→ Læs mere om skaleringsprocessen

Private virksomheder arbejder også med, og står – i stor udstrækning - klar med løsninger og aktiviteter, der understøtter omstillingen.  

Københavns Kommune - der sammen med Metroselskabet og Aalborg Kommune, har været initiativtager til skaleringsprocessen - er på kort tid nået langt med at omstille de grønne hensigter til reel handling.  

Bonusordninger og ekstra midler til indkøb af emissionsfrie maskiner i København 

I Københavns Kommune har et politisk flertal besluttet at allokere ekstra midler i budgettet for 2023, så alle fremtidige køretøjer og materiel, som kommunen indkøber, kan være emissionsfri, fortæller Line Barfod (Ø), Teknik- og Miljøborgmester, Københavns Kommune. 

"Vi har indført en bonusordning, som belønner eksterne entreprenører for at bruge emissionsfri arbejdsmaskiner, hvilket er et stort fremskridt for den grønne omstilling. Det er virkelig positivt, at der er så stor opbakning til en målrettet indsats for at skifte til emissionsfri arbejdsmaskiner," siger Line Barfod. 

Men der skal mere skala og volumen på efterspørgslen fra kommunernes side, mener Line Barfod, hvis der for alvor skal komme flere emissionsfrie maskiner ud på byggepladserne.  

"Jo flere, der støtter og deltager i indsatsen, desto hurtigere kan vi opnå en grøn omstilling på området. Jeg ser frem til Folkemødet og debatten, hvor vi skal diskutere, hvordan vi kan udbrede tilsvarende initiativer til resten af landet, og hvilke incitamenter der konkret skal til, for at flere kommuner og private virksomheder går sammen om at investere i emissionsfri teknologi," siger Line Barfod. 

Virksomhederne tager imod med udstrakt hånd

Tal fra Byggeriets Handletank for Bæredygtighed har vist, at klimaaftrykket fra byggeri og anlæg vil falde markant de kommende år. Det skyldes især, at produktionen af grøn energi øges markant, hvilket betyder, at driften af bygningerne vil udlede mindre CO2 i takt med, at bygningernes el- og varmeforbrug bliver omlagt til grøn strøm og fjernvarme.

Men det skyldes i lige så høj grad, at produktionen af byggevarer fremover kan foregå med grøn energi i produktionen, hvilket vil reducere mange byggevarers klimaaftryk markant.

→ Nye tal fra Byggeriets Handletank understreger gevinster ved emissionsfrie arbejdsmaskiner

Når byggevarer og driften af bygninger bliver grønnere, kommer klimaftrykket under anlægsfasen til at fylde relativt mere i det samlede CO2-regnskab.

"I fremtiden bliver dét at nedbringe emissionerne fra selve byggepladsen, en af de vigtigste faktorer i at nedbringe byggeriets samlede klimaaftryk. "Derfor er det helt centralt, at bygge- og anlægssektoren skal kunne levere på de høje krav om emissionsfri drift," siger Anders Stouge, direktør i DI Byggeri.

Fra prototyper til produktionslinjer

DI Byggeri vil aktivt støtte sine medlemmer i deres arbejde for hurtigere – og i større omfang – at kunne levere og anvende emissionsfrie bygge- og anlægsmaskiner til bygge- og anlægsprojekter, fortæller Anders Stouge, og peger på, at der skal nyudvikling til. Tilgængeligheden af større maskiner - typisk over 4- 5 tons - er varierende og i en række tilfælde findes de ikke på markedet - eller er stadig er på prototypeniveau.

"Manglen på teknologi til store emissionsfri maskiner betyder, at en række opgaver fortsat må løses med konventionelle maskiner, derfor har leverandørerne lige nu ikke mulighed for at levere eller anvende større emissionsfrie maskiner med så kort varsel eller til særlige opgaver," siger Anders Stouge.

Erfaringerne fra bygherrernes pilotprojekter med emissionsfrie maskiner giver også virksomhederne værdifuld læring om, hvor der skal sættes ind med nytænkning og produktudvikling.

"Med de offentlige bygherrers krav og velvilje til at dele erfaringer om maskinernes ydeevne og logistikken på byggepladserne, så kan det offentlige-private samarbejde være den løftestang, der får markedet helt op i gear og skaber grundlaget for, at vi får produktionslinjerne i fuld gang," siger Anders Stouge.

→ Læs også: Helt elektrisk i Nordjylland: Vejdirektoratet sætter strøm til fliselægning i Nørager

Forsyning af strøm 

Det er ikke kun maskinerne, der ikke er helt udviklet og sat i produktion endnu. Ladeinfrastruktur og strømforsyningen spiller også en afgørende rolle, hvis omstillingen fra diesel til el skal kunne realiseres effektivt. Anders Stouge peger på, at energiinfrastrukturen på og omkring anlægs- og byggepladser er i dag er en udfordring:

"Vi skal tænke nyt og her arbejde på tværs af myndigheder, sektorer og brancher for at finde de gode løsninger. Det skal ske i samarbejde med forsyningsselskaberne, ved indretning af byggepladserne og i tilrettelæggelse af byggeprocessen. Her forestår der en stor opgave, der kun kan løses, når vi går sammen på tværs af sektorer og i helt nye retninger," siger Anders Stouge.

Analyse fra CO-PI har peget på gevinsterne ved omstillingen  

CO-PI's har i efteråret 2023 fået sat tal på de mange andre gevinster, vi som samfund kan høste ved at arbejdsmaskiner omstilles fra diesel til el.

Ole Bech Lykkebo, programchef i CO-PI og moderator på debatten på Folkemødet, mener, at tallene med al tydelighed viser, at den samfundsmæssige gevinst et til at tage og føle på både lokalt og globalt:

"Analysen viser, at mindre luftforurening, som resultat af eldrevne arbejdsmaskiner, betyder længere levetid, færre sygedage og færre behandlingsomkostninger i sundhedsvæsenet svarende til 1,9 mia. kroner," siger Ole Bech Lykkebo om de sideledte gevinster ved omstillingen.

"Jeg tror, at de her lokale effekter – færre kræfttilfælde, mindre støj for naboerne og bedre arbejdsmiljø – er en vigtig årsag til, at så mange forskellige bygherrer i hele landet er gået med i vores skaleringsprocesser om emissionsfrie arbejdsmaskiner. At skabe dén skala i efterspørgslen er svært, men helt nødvendigt. Kommuner, regioner, forsyningsselskaber, havne og de store infrastrukturudviklere kan godt se, at de er nødt til at gå mere i takt," siger Ole Bech Lykkebo, og fortsætter med en opfordring:

"Hvis virksomhederne skal turde investere i at omstille fra diesel til el, så skal de mange forskellige private leverandører og offentlige bygherrer i værdikæden rykke samtidig. Nu glæder jeg mig til at høre, hvordan de så har tænkt sig at gøre det, når vi tager debatten på Folkemødet i år."